Er du vores nye kollega? Vi søger en engageret, nysgerrig, lyttende, og professionel økonomisk sagsbehandler, som brænder for at arbejde med mennesker, lovgivning, og økonomi. Er det dig?

Administration og Ydelse er en del af Arbejdsmarked og Social i Skanderborg Kommune, og vi er 30 dedikerede medarbejdere fordelt på 3 teams i afdelingen. Vi arbejder tæt sammen for at sikre, at borgerne modtager den rette ydelse til tiden. Vores arbejde er vigtigt, og det er vigtigt for os, at du deler vores engagement og professionalisme.

Dine opgaver vil inkludere
  • borgerbetjening både telefonisk, personligt, og digitalt
  • at træffe afgørelser på ansøgninger og igangværende sager
  • vejledning og rådgivning af borgere
  • diverse administrative opgaver relateret til ydelsesområdet
  • behandling af eventuelle klagesager.

Din baggrund
  • har en relevant uddannelsesbaggrund (f.eks. socialrådgiver, kontoruddannet med speciale i offentlig administration, socialformidler, administrationsbachelor eller andet)
  • eventuelt har erfaring med ydelses- og beskæftigelsesområdet, ellers sørger vi for en grundig oplæring
  • er bekendt eller har mod på at stifte bekendtskab med systemer som Kommunernes Ydelsessystem (KY), journaliseringssystemet SBSYS og andre systemer
  • har solid eller ønsker at få erfaring med sagsbehandling og forvaltningspraksis
  • kan arbejde selvstændigt, tage initiativ, og samarbejde effektivt både internt i afdelingen og tværfagligt i hele organisationen.

Som person er du
  • god til at samarbejde og kommunikere, både skriftligt og mundtligt
  • positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø, selv i travle perioder
  • fleksibel og stabil
  • nysgerrig på lovgivning.

Vi tilbyder
  • et kompetent og engageret team, der støtter hinanden i opgaveløsningen
  • en arbejdsplads hvor flad struktur og højt til loftet er en del af vores kultur
  • en unik mulighed for at gøre en forskel i borgernes liv
  • løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Praktiske oplysninger
  • stillingen er på 37 timer om ugen
  • tiltrædelse er med start snarest muligt
  • arbejdssted: Fælleden 1, 8660 Skanderborg
  • ansøgningsfrist: 17. maj 2024
  • ansættelsessamtaler afholdes den 23. maj 2024

Interesseret?
Send din motiverede ansøgning sammen med relevante uddannelsespapirer til os inden ansøgningsfristen.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte faglig koordinator, Ruby Hjort, på telefon 87 94 75 26 eller afdelingsleder, Marianne Woldemar, på telefon 51 46 34 58.

Vi ser frem til at høre, hvad du kan bidrage med til vores team både fagligt og personligt!

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex