Løgstrup Skole søger matematik- og idrætslærer til vores udskoling.

På Løgstrup Skole har vi en fast fuldtidsstilling som lærer i udskoling ledig til besættelse pr. 1. august 2024. I stillingen indgår primært fagene matematik og idræt. Herudover vil der også være plads til at udfolde andre undervisningskompetencer i udskolingen.
Vi søger en positiv og initiativrig medarbejder, som vil være en del af en dygtig personalestab og i særdeleshed kan indgå i et tæt, konstruktivt og positivt samarbejde omkring udviklingen på Løgstrup Skole.
Løgstrup Skole er en 2-sporet folkeskole beliggende 8 kilometer nordvest for Viborg. Skolen har 383 elever fra 0. til 9. årgang, I vores SFO har vi 120 børn. Desuden har vi klubtilbud.
Vi har i vid udstrækning nye bygninger / undervisningslokaler samt gode udearealer.
Vi arbejder i en afdelingsstruktur med udstrakt grad af forpligtende selvstyre.
Løgstrup Skole er en ”VI -skole”, der vægter trivsel gennem faglighed og faglighed gennem trivsel. Vi arbejder for at skabe inkluderende læringsfællesskaber, hvor vi ser det hele barn ind i fællesskabet, både i skole- og fritidsdelen.
Som inklusionsfremmere arbejder vi med et systemisk grundsyn og har med udgangspunkt i dette såvel AKT-funktioner, Vores Skolefamilie og et lokalt tilbud for særligt tilrettelagt undervisning, Cockpittet.
Vi forventer at du som en del af Løgstrup Skole indgår i et fagligt samarbejde mellem personalegrupperne i skole- og fritidsdelen på skolen.
Vi søger derfor:
  • En lærer, der har fokus på at styrke og udvikle gode sunde læringsfællesskaber.
  • En tydelig lærer, der har øje for den enkelte elevs potentialer, og møder eleven med tillid, anerkendelse og respekt
  • En lærer, der har blik for overgange og sammenhænge for den enkelte elev.
  • En lærer, der vægter samarbejdet mellem hjem og skole højt.
  • En lærer som ønsker at indgå i udviklingen af de faglige miljøer på Løgstrup Skole. Linjefags-/undervisningskompetence i idræt og matematik vægtes højt. Eventuel sekundære undervisningskompetence i musik og/eller fysik/kemi ønskes fremhævet i ansøgningen.
  • En engageret og relationelt stærk samarbejdspartner.
  • En stærk teamplayer, der vægter teamsamarbejdet højt.
Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen og ser frem til at modtage din ansøgning.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og regler om Ny Løn.
Har du yderligere oplysninger til stillingen, eller ønsker du at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Birgitte Pilgaard tlf. 2498 0459 eller skoleleder Karsten Kloster tlf. 2061 7134.
Ansøgning med relevante bilag og udtalelser sendes elektronisk via Viborg Kommunes hjemmeside.
Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag den 8. maj 2024. Der afholdes ansættelsessamtaler den 13. maj 2024.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex