Hotel Dania i Silkeborg søger moden hotelreceptionist til tiltrædelse senest 1. juni

Deltidsstilling minimum 3 dage om ugen med skiftende arbejdstider

Er du en erfaren og engageret receptionist og brænder du for faget ?
Så er du måske vores nye kollega.

Hotel Dania i Silkeborg søger en moden, dygtig, udadvendt og erfaren receptionist til et spændende og udfordrende job, hvor værtskab, service og god kontakt til vores mange gæster er i højsædet.

Du skal være medvirkende til at gøre en positiv forskel også når det går rigtig stærkt.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

Ind- og udtjekning af hotellets gæster

Bookning af værelser via telefon og mail

Styring af salgskanaler

Styring og booking af individuelle bookinger samt selskabs- og mødebookinger mv.

Daglig kontakt med eksterne samarbejdspartnere

Diverse ad hoc opgaver

Vedrørende dig:

Du har god erfaring fra en lignende stilling som hotelreceptionist

Du er udadvendt, smilende og kan kommunikere med både gæster og kollegaer

Du arbejder struktureret og systematisk, med blik for detaljen og mersalg

Du har erfaring med hotelbookingsystemer. Vi arbejder med bookingsystem Hoist

Du er engageret og kan modstå en hverdag med mange udfordringer

Du er stærk til IT, især Office-pakken

Du taler og forstår dansk og er dygtig til skriftlig kommunikation

Du er stærk til engelsk i såvel skrift som tale - på forhandlingsniveau

Du er indstillet på at yde en ekstra indsat i de perioder, hvor det kræves

Du trives med skiftende arbejdstider

Vi tilbyder:

Alsidig stilling med en spændende og udfordrende hverdag

Deltidsstilling fast 3 dage pr. uge med mulighed for flere timer. Arbejdssted i Silkeborg

Varierende arbejdstider, morgen- og eftermiddagsvagter, samt aften- og weekendvagter

Løn efter kvalifikationer

Ordnede arbejdsforhold

Har du de rette kvalifikationer kan udnævnelse til receptionschef blive en mulighed

Ansøgning

Ansøgningen med vellignende foto, samt CV sendes til info@hoteldania.dk . Skriv Receptionist i emnefeltet.

Det vigtigt, at du KUN søger stillingen, hvis du har erfaring som hotelreceptionist.

Bemærk: Du kan IKKE få ferie juli måned.

Tiltrædelse senest 1. juni.

Deadline for at ansøge stillingen hurtigst muligt og senest 1. maj.

Om Hotel Dania :

Læs om hotellet på www.hoteldania.dk

Hotel Dania, Torvet 5, 8600 Silkeborg

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex