Retsgenetisk Afdeling søger en selvstændig akademiker med erfaring indenfor molekylærbiologi og populationsgenetik. Stillingen er ledig til besættelse pr. 5. august 2024 eller efter aftale.

Om arbejdsopgaverne
Som retsgenetiker kommer du til at deltage i afdelingens daglige arbejde med bl.a. dna-undersøgelser for familieretshuset, udlændingestyrelsen, retterne m.fl. i sager om faderskab og familiesammenføringer. Du kan også komme til at deltage i udvikling og indførelse af nye, højteknologiske metoder til dna-typebestemmelse.

Kvalifikationer

  • Du er beslutsom og kan drage konklusioner ud fra et fagligt grundlag
  • Du arbejder struktureret
  • Du er en sikker sprogbruger, både på skrift og i tale
  • Du arbejder for at optimere gældende processer
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med dna-fragmentanalyse og/eller moderne dna-sekvenseringsteknikker (NGS/MPS)
  • Du er lærenem, har gåpåmod og er god til at danne dig et overblik over komplekse problemstillinger
  • Interesse og flair for biostatistik
  • Kendskab til at arbejde under akkrediterede forhold vil ligeledes være en fordel
Vi forventer, at du har en naturvidenskabelig baggrund med speciale indenfor molekylærbiologi eller populationsgenetik (cand.scient, cand.polyt., cand.scient.humanbiol. eller tilsvarende).

Vi tilbyder

  • mulighed for en karriere, der er i overensstemmelse med dine evner og ambitioner
  • samfundsnyttige opgaver i en anerkendt virksomhed med høj faglighed og mange eksterne samarbejdspartnere
  • en fleksibel arbejdsplads centralt beliggende i København
  • mulighed for fleksibel arbejdstid
Som arbejdsplads stiller Retsgenetisk Afdeling store krav til præcision og pålidelighed i arbejdet. Arbejdet er akkrediteret efter den internationale laboratoriestandard ISO 17025, og alle laboratoriets funktioner følger denne standard.

Medarbejderstaben består af administrative medarbejdere, bioanalytikere, laboranter, akademikere, IT-personale og studentermedhjælpere. Vi er aktuelt ca. 100 personer ansat. Det er en forudsætning, at man kan indgå i en sammensat gruppe af medarbejdere for at kunne trives i afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC, med mulighed for forhandling af et personligt tillæg. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Yderligere oplysninger
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Charlotte Hallenberg på telefon 35 32 61 10.

Ansøgning
Send ansøgning vedlagt CV, eksamensbeviser og dokumentation for tidligere ansættelser elektronisk via http://jobportal.ku.dk så den er os i hænde senest søndag den 5. maj 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 23 og 24.

Du skal tage en nyudstedt straffeattest med, hvis du bliver indbudt til ansættelsessamtale. Straffeattest kan bestilles via borger.dk.

Ansøgere vil blive bedt om at tage tests i forbindelse med rekrutteringsforløbet.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex