Vil du være med til at gøre en forskel for vores kunder, og sætter du en ære i at levere kundeservice på et højt niveau? Ønsker du at få en bred IT-uddannelse, have gode karrieremuligheder og at arbejde med varierende opgaver? Så er du muligvis vores kommende IT-support elev.

I itm8 søger vi tre entusiastiske og smilende IT-support elever med opstart 1. september 2024. Vi søger dig, som vil være med til at gøre en forskel for vores kunder, og som er ved at afslutte grundforløbet og er klar til at tage hul på hovedforløbet som IT-supporter sammen med os.

Som en del af vores Customer Service afdeling, der omfatter 121 kollegaer, vil du arbejde sammen med vores dedikerede team på tværs af Danmark og Filippinerne for at servicere vores kunder, der spænder over alle brancher og regioner i Danmark, 24/7 - 365 dage om året. Du tilknyttes et team i Herning, men med mulighed for at arbejde fra andre lokationer eller hjemmefra.


Vi tilbyder dig

  • En dynamisk arbejdsplads, hvor du vil blive en del af et erfarent team med et stærkt sammenhold og fantastiske m8s. Du vil have mulighed for teknisk sparring og samarbejde med kolleger på tværs af vores lokationer og udvikle dig både fagligt og personligt.
  • En lækker kantineordning med den mest fantastiske morgenmadsbuffet, sammen med en stærk personaleforening.
  • Fede fester et par gange om året og vi afholder derudover jævnligt forskellige faglige og sociale arrangementer.
  • At du vil blive udfordret og opnå en masse ny læring og indsigt i en bred vifte af teknologier – både de gamle og velkendte samt de nyeste inden for området.
  • Du bliver en del af et stort elevnetværk, som i øjeblikket omfatter flere end 30 elever i itm8. Som ny elev sørger vi for at onboarde dig grundigt sammen med de andre nye elever. Her vil du blandt andet blive introduceret til organisationen, forskellige systemer, IT-sikkerhed, kommunikation, personprofiler og ikke mindst teambuilding.

Hvad gør dig til et godt match?
Du er en smilende IT-problemknuser, som brænder for at hjælpe andre og af natur altid yder en høj service. Du vil være skarp på det tekniske, og du kan lide at arbejde selvstændigt sammen med en masse forskellige kunder hver dag. Du motiveres i høj grad af at arbejde med de nyeste teknologier og du skal have lysten til at udvikle dig samt tage ansvar for dine opgaver. Derudover er du:

  • klar til at starte op på hovedforløbet som IT-supporter
  • serviceorienteret og elsker at hjælpe andre med IT-problemer
  • bevidst om at kommunikation er vigtigt for at skabe en god kundeoplevelse
  • struktureret, stabil og sætter en ære i at hjælpe kunden helt til dørs - hver gang!
  • løsningsorienteret i din tilgang til opgaverne
  • flydende i skrift og tale på dansk og engelsk (vi supporterer kunder over hele verden)

Da vi servicerer vores kunder 24/7, 365 dage om året, skal du være indforstået med, at du kommer til at indgå i et rul, hvor du skal arbejde dag, aften, nat og weekend.

Bliv en del af itm8
itm8 er et fællesskab bestående af mere end 1700 IT-specialister, der arbejder inden for Cloud & Infrastructure, Cyber Security, Digital Transformation og Application Services. Vi er på en vækstrejse og opererer pt. i Danmark, Sverige, Tjekkiet og på Filippinerne.

Nogle af os er hardcore kodere, mens andre er veltalende konsulenter eller projektledere. I bund og grund er vi alle forskellige, men fælles er vores passion for at skabe god IT, gøre det sammen – og have det sjovt, mens vi gør det.

Vores vision er at blive den mest attraktive arbejdsplads for ambitiøse IT-professionelle. Vi stræber ganske enkelt efter at være den bedste arbejdsplads for alle itm8'ere. Har du lyst til at lære mere om at være en itm8? Se her: www.itm8.com

Skal du med på holdet?
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Det indhentes straffeattest forud for ansættelse.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Team Manager, Johnny Emanuel på telefon 9661 2455.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

#Li-Rifba

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex