Er du en supernørd med PC og den digitale verden? Er du en haj til kommunikation? Kan du udtrykke dig flydende og fejlfrit på skriftligt dansk?

Kan du svare JA til ovenstående er du måske vores nye deltids studiemedarbejder indenfor Digital Marketing.

Om stillingen

Vi søger lige nu en ny kollega på deltid anslået 8-12 timer om ugen til varetagelse af optimeringsmæssige opgaver relateret til digital marketing. Arbejdstiden vil ligge indenfor virksomhedens åbningstid mandag til fredag 8 - 16.

Dine arbejdsopgaver vil generelt ligge indenfor an bred vifte af opgaver relateret til digital marketing. Herunder forfatning og optimering af tekster, SoMe, SEO-optimering og opbygning af backlink-profil.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer IKKE, du er uddannet indenfor marketing, men du har en brændende interesse for alt digitalt, og så er du bare RIGTIG skarp udi i skriftligt dansk.

  • Du har kendskab til hvordan søgning og annoncering fungerer på Google
  • Du er en ørn til sociale medier, og ved, hvad der rør' sig
  • Du er VIRKELIG god til at skrive - letlæseligt og fejlfrit
  • Du er glad og positiv
  • Du har højt drive, og behøver ingen til at holde dig igang
  • Du bor rimeligt tæt på os

Om CBM Trading ApS og Cotonshoppen.dk

CBM Trading ApS, ejeren af Cotonshoppen.dk, er stolt af at være Danmarks førende online destination for hundeentusiaster. Med en passion for kæledyr og en forpligtelse til kvalitet, tilbyder vi et omfattende udvalg af tilbehør og produkter til hunde, der er skræddersyet til at opfylde behovene hos hundeejere landet over.

Vi har til huse i naturskønne omgivelser i udkanten af Brabrand og beskæftiger i alt ca 30 entusiastiske kolleger samt nogle hunde fordelt på lager/logistik, marketing, indkøb og kundeservice.

Er stillingen noget for dig?

Send en målrettet ansøgning der klart og præcist fortæller, hvad du kan byde ind med i forhold til ovenstående. Husk at skrive hvor mange timer, og hvornår, du kan stå til rådighed

Send din ansøgning + CV som vedhæftet PDF-dokument til hr@cbm-trading.com

Skriv DIGITAL STUDIEMEDHJÆLPER i emnefeltet. Ansøgningsfrist fredag den 5. maj. Tiltrædelse snarest!

Vi indkalder løbende til samtaler. Hører du ikke fra os igen, betyder det desværre, at du ikke er blevet udtaget til samtale

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex