Har du glæde ved at være - lyst til at lære - styrke til at gro?

Og vil du være med til at understøtte, at børn og voksne får mulighed for at opleve glæde ved at være, lyst til at lære, styrke til at gro?
Så er det NU at du skal sende os din ansøgning.


Børnehusene i Stoholm søger pædagogmedhjælpere til stillinger i begge vores børnehuse.
En stilling er en fast ansættelse med ønsket tiltrædelse den 1. juni 2024. Vi venter dog gerne på den rette.
De to andre stillinger er tidsbegrænsede stillinger fra 1. juni 2024 – 30. november 2024.
Skriv gerne i din ansøgning, om du ønsker fast, midlertidig eller begge typer ansættelse?
Alle 3 stillinger er med primær base i vores børnehaveafdelinger.

I Viborg kommune skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger på 37 timer. Ønskes et andet timetal, kan dette drøftes til ansættelsessamtalen og vi finder altid en løsning på det til gavn for både dig og os.

Personlige og faglige kvalifikationer:
  • du har en positiv indstilling, er anerkendende og imødekommende overfor både børn, forældre og kollegaer
  • du har et roligt nervesystem og er relationel stærk
  • du har lys i øjnene og udviser engagement
  • du er nærværende, engageret og har overblik, som du kan bevare i en travl og spændende hverdag
  • du reflekterer over egen praksis i samspil med dine kollegaer
  • du har en ressourceorienteret tilgang og evner at se børnenes intentioner – se bag om deres handlinger
  • du arbejder inkluderende og vil være med til at styrke børnefællesskabet
  • dit børnesyn er forankret i, at børn forventes at gøre det bedste de kan. Det er de voksne, der kan skabe en forandring
  • du kan understøtte rammer og struktur, der giver børnene genkendelighed i hverdagen
  • du vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor god kommunikation, faglighed, humor og ansvarlighed er værdifuldt hos os.

Vores pædagogiske praksis og samarbejde:
Du bliver en del af en engageret personalegruppe, der har en anerkendende tilgang til både børn og voksne. Vi arbejder kontinuerligt med at skabe inspirerende og udviklende læringsmiljøer for børnene, med fokus på børnefællesskaber. Vi samarbejder om det, vi kan være fælles om, både på tværs af børnegrupperne og pædagogiske funktioner/ansvarsområder, både internt og på tværs af husene. Vi lægger stor vægt på at se muligheder frem for begrænsninger. Hos os er alt muligt - bare vi altid kan se barnets spor, i det vi laver.

Vores børnesyn er, at alle børn har ressourcer og er unikke. Det pædagogiske læringsmiljø, vi tilbyder, har stor indflydelse på barnets dannelse, derfor tager vores pædagogiske praksis udgangspunkt i en anerkendende og inkluderende praksis, hvor børn har ret til trivsel, udvikling og læring.

Børnehusene i Stoholm består af 2 huse. Rådhushaven er en integreret enhed med 80 børnehavebørn i alderen 3-6 år og vuggestue med 28 børn i alderen 0-2 år. Fyrrevænget med 60 børn i alderen 3-6 år. Børnehusene ligger nabo til hinanden.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte Børnehusleder Majken Lund Thomsen på tlf. 29 29 26 10 eller afdelingsleder i Fyrrevænget Sheila Lund Lisberg på tlf. 20 83 18 25.
Du kan læse mere om os på hjemmesiden Børnehusene i Stoholm

Løn og ansættelse:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 21. maj 2024 og torsdag d. 23. maj 2024.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex