Er du nysgerrig på arbejdet i et ministerium, der er centralt for at understøtte Danmarks grønne omstilling? Har du lyst til at prøve viden fra din uddannelse af i praksis på et område med stor politisk bevågenhed? Så søg stillingen som student i Center for Undergrund, Viden og Adfærd.

Om jobbet Som student i Center for Undergrund, Viden og Adfærd bliver du en del af et center, der favner fagligt bredt lige fra klimaadfærd til lagring af CO2 i undergrunden. Centeret består af ca. 25 medarbejdere fordelt på to kontorer.

I Kontor for Data og Klimaadfærd har vi en bred portefølje. Vi arbejder på dagsordener lige fra varsling af fremtidens ekstreme vejr, hvordan nye og digitale teknologier og data kan bidrage til den grønne omstilling, energieffektivisering til FN’s klimapanel IPCC og Ungeklimarådet. Vi er faglig indgang for flere af koncernens styrelser, nemlig Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Geodatastyrelsen (GST) og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI).

I Kontor for Undergrund og Forskning arbejder vi eksempelvis med fangst og lagring af CO2 (Carbon Capture and Storage), grøn forskning, Arktis og teleområdet. Vi er også faglig indgang for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Som student vil du få ansvar for at drive en række forskellige opgaver, der spænder bredt over centrets fagområder. Du vil bl.a. skulle bidrage til at koordinere tværgående sager, planlægge interne og eksterne arrangementer, håndtere aktindsigter, udarbejde præsentationer, besvare henvendelser mv. Der er mulighed for at tilpasse opgaverne, hvis du har særlige interesseområder.

Om dig Du er dygtig, ambitiøs og motiveret for at arbejde med særligt klima- og energipolitik i centraladministrationen. Du kan både være i gang med din bachelor- eller kandidatuddannelse, men du må gerne have minimum 1 år tilbage af din uddannelse. Erfaring med klima-, energi- og forsyningsområdet er en fordel, men ikke et krav. Derudover lægger vi vægt på, at:

  • Du er i gang med en relevant uddannelse fx stud.jur., stud.scient.pol., stud.polit., stud.mag. eller lignende
  • Du er struktureret, har en stærk analytisk sans og gode formidlingsevner
  • Du er engageret, proaktiv og tager et stort ansvar i opgavevaretagelsen
  • Du har veludviklede samarbejdsevner og er løsningsorienteret
  • Du ønsker at bidrage til den gode arbejdskultur i departementet, hvor vi har en god omgangstone, ser forskellighed og samarbejde som en styrke, og hvor vi har et drive for at levere reelle resultater, der rykker samfundet hen i mod klimaneutralitet.
Vi tilbyder Vi tilbyder spændende opgaver med masser af ansvar, engagerede kollegaer og en højaktuel dagsorden. Herudover tilbyder vi:

  • Et spændende studiejob med mulighed for at få meget ansvar og drive egne processer
  • En organisation præget af høj faglighed, nytænkning og højaktuelle dagsordener
  • Gode personlige udviklingsmuligheder
  • Dygtige og hjælpsomme kollegaer med drive og gå-på-mod.
Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper iht. overenskomst mellem HK og Finansministeriet. Din arbejdstid er gennemsnitlig 15 timer om ugen. Der vil være mulighed for fleksibilitet i forhold til eksamen og undervisning.

Yderligere oplysninger Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til konstitueret souschef i Kontor for data og klimaadfærd, Louise Berg Grum ☏ 2125 9678 * lober@kefm.dk eller souschef i Kontor for undergrund og forskning Mia Sulsbrück ☏ 9243 2643 * misul@kefm.dk.

Ansøgning Send din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andre bilag (pdf-format), så vi har dem senest den 7. maj 2024. Vi afholder samtaler i uge 21.

Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Om departementet I departementet er vi ca. 250 engagerede og dygtige medarbejdere. Vores kerneopgaver er at betjene ministeren og at levere den strategiske ramme for ministeriets arbejde og sikre koordinering og styring af det samlede ministerområde. Vi arbejder sammen med et bredt felt af samarbejdspartnere inden for klima-, energi- og forsyningsområdet - både i og uden for ministeriet. To dage er sjældent ens, og vi møder hele tiden nye udfordringer. Vi stiller store krav til faglighed og ansvarlighed, men vores omgangsform er præget af en positiv og uformel tone. Vi har mange personaletilbud, der medvirker til at styrke det gode sociale arbejdsmiljø – både i og uden for arbejdstiden.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex