Har du gåpåmod, ordenssans, er glad for at give en god service til kunderne, og kan du holde overblikket også i travle situationer? Så er det måske lige dig vi søger.

Herlev Dyreklinik er en moderne dyreklinik, der står foran en udvidelse her i juni, hvor vi flytter til nye og større lokaler. Klinikken råder bl.a. over digital røntgen, tandrøntgen, ultralydsscanner, blod-og urinanalyseapparater, udstyr til kikkertoperationer, laser, broncho- og rhinoskop samt en CT-scanner.

Vi lægger vægt på et hyggeligt arbejdsklima og høj faglighed. Vores kunder er glade for at komme i klinikken og det er vigtigt at du vægter at fastholde den gode kundeservice.

Det tager lige godt 3 år at blive uddannet til veterinærsygeplejerske, og du vil under uddannelsen få en bred erfaring med faget. Du kan læse mere om uddannelsen på Hansenbergs hjemmeside.

Send din ansøgning til: elev@herlevdyreklinik.dk senest mandag d. 24. maj 2024. Har du yderligere spørgsmål kan de rettes til ovennævnte e-mail.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex