Schmiedmann Odense A/S søger en produktmedarbejder til oprettelse og indkøb af varer til vores BMW & MINI reservedels og udstyrs specialiserede hjemmeside.

Interesserer du dig for category management og sourcing indenfor autobranchen, og har du måske en baggrund som indkøber/purchaser, produktassistent, category assistant, category manager, product assistant, product manager, webshop assistent eller webshop manager, så er det dig vi er på udkig efter! Alternativt så kan du også være nyuddannet med en baggrund som autoteknolog, Pba. i e-handel eller e-commerce og have en stor interesse for biler.

Du vil blive en del af et ambitiøst produktteam, hvor dine daglige arbejdsopgaver bl.a. vil omfatte at være i kontakt med vores leverandører fra ind- og udland, oprette nye varer samt ajourføre eksisterende produktdata herunder prisjusteringer på varenummerniveau. Du vil i tæt samarbejde med det resterende produktteam være i tæt dialog med virksomhedens direktør i forhold til indkøb og udvidelse af vores produktkatalog. Derudover vil du også have ansvaret sammen med det øvrige produktteam at systematisere og effektivisere vores arbejdsgange i produktafdelingen.

Klik her for at se hvordan det er at arbejde i produktafdelingen

Klik her for at se hvordan det er at arbejde hos Schmiedmann

Lidt om dig:

Du interesserer dig for biler, og har som minimum en basal bilviden. Det vil sige, at du ved hvad størstedelen af de forskellige bildele hedder. Af natur så er du meget grundig, struktureret og kvalitetsbevidst i dit arbejde. Du taler og skriver dansk og engelsk på professionelt niveau – kan du flere sprog er det blot et plus. Du er god til IT og navigerer problemfrit rundt i flere programmer på samme tid, hvilket gør, at du kan have flere bolde i luften på en gang. Du formår at opbygge stærke relationer til leverandører samtidig med, at du er en god forhandler, der får den bedste pris i hus. Du er fleksibel og gør arbejdet færdigt, også selvom det skulle tage en halv time ekstra i ny og næ.

Vi tilbyder:

Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi gør meget for, at vi får hinanden til at smile, og går glade hjem fra arbejde hver dag. Du vil få et udfordrende, spændende og selvstændigt job, hvor der altid er mulighed for at spørge en kollega om hjælp. Derudover er der gode arbejdsforhold i form af, at vi arbejder i et rent, lækkert og moderne arbejdsmiljø med moderne udstyr. Virksomhedsbetalt madordning mandag og torsdag samt frugtordning. Efter 3 måneders ansættelse vil du få en virksomhedsbetalt pensionsordning, der også indeholder en sundhedsordning. Du vil ligeledes også få feriefridage (den sjette ferieuge) efter 9 måneders ansættelse. Vi holder ferielukket i uge 28, 29, 30 og lukket imellem jul og nytår udover de almindelige feriedage. Arbejdstiden er mandag-fredag 08:00-16:00 eller eventuelt 09:00-17:00 alt efter hvad du foretrækker.

Ansøgning og relevante dokumenter behandles fortroligt og bedes fremsendt til
e-mail: job.odense@schmiedmann.com

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Lidt om virksomheden:
Schmiedmann Odense A/S er et 28 år gammelt firma, der beskæftiger sig med internationalt salg af BMW & MINI reservedele/udstyr til personbiler samt BMW-motorcykler. Schmiedmann består af 2 danske og 6 udenlandske afdelinger, hvor Odense-afdelingen fungerer som centrallager og konceptudviklingssted for de øvrige afdelinger. Vi er ca. 30 medarbejdere ansat i Odense-afdelingen.

Se mere på:

www.schmiedmann.dk

www.linkedin.com/schmiedmann

www.facebook.com/schmiedmann

www.instagram.com/schmiedmann

Vores jobannoncer genindrykkes løbende på forskellige jobportaler og medier. Det betyder ikke, at processen er startet forfra, men er blot et udtryk for, at den ikke er afsluttet.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex