Vil du være med til at skabe ny viden om unge og voksnes valg af og motiver for uddannelse og efteruddannelse på Danmarks erhvervsskoler og -gymnasier?

Erhvervsskolernes analysesamarbejde er et samarbejde mellem en lang række erhvervsskoler i Danmark, hvor du som tilknyttet analysemedarbejder gennem blandt andet spørgeskemaer, feltstudier og interviews skal udarbejde databaseret viden - fx om søgningen til de erhvervsrettede uddannelser.

Udgangspunktet for analysearbejdet er fælles behov og udfordringer og skal give de medvirkende skoler et solidt vidensgrundlag at lave strategier og tiltag ud fra. Men du vil komme til at arbejde med resultater, der er til gavn for alle aktører, der ønsker at styrke den samfundsopgave, det er at uddanne faglært arbejdskraft til erhvervslivet. Det gælder i erhvervsskolernes arbejde, men for eksempel også i vejledningsindsatsen i Danmark.

Om stillingen:
Vi søger en dygtig og engageret analytiker til at indgå i et spændende samarbejde mellem erhvervsskoler. Som analysemedarbejder vil du spille en central rolle i at skabe ny viden gennem kvalitative og kvantitative undersøgelsesdesigns. Dine primære opgaver vil være at analysere søgemønstre og tendenser i et komplekst felt relateret til landets erhvervsskoler, gymnasier og efteruddannelsestilbud.

Analysesamarbejdet mellem 25+ erhvervsskoler har eksisteret siden 2020 og har indtil nu mundet ud i hovedrapporterne;



Stillingen er som udgangspunkt 3-årig og er forankret på AARHUS TECH, men du refererer desuden til en styregruppe, der er med til at definere undersøgelsesdesign mv. Styregruppen består af repræsentanter fra erhvervsskoler på tværs af Danmark og en repræsentant for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Arbejdsopgaver:

  • Projektstyring fra start til slut.
  • Udarbejde undersøgelsesdesigns sammen med styregruppen.
  • Planlægge og gennemføre kvalitative og kvantitative analyser for at forstå og identificere trends inden for uddannelsessektoren.
  • Samle, analysere og tolke data for at generere brugbar indsigt og anbefalinger. Indsamlingen af data foregår til dels i samarbejde med interessenter fra forskellige erhvervsskoler.
  • Udvikle rapporter og præsentationer baseret på analyseresultater.
  • Præsentere data og fund i både skolefaglige og uddannelsespolitiske sammenhænge.


Kvalifikationer:

  • En relevant uddannelsesbaggrund inden for analyse – måske er du sociolog, etnograf eller lignende.
  • Erfaring med både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder.
  • Evner at overskue meget komplekse problemstillinger.
  • Stærke analytiske og problemløsningsfærdigheder.
  • Fremragende kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og i teams.
  • Kørekort er en fordel.
  • Viden om uddannelsesområdet er en fordel.


Vi tilbyder:

  • En dynamisk og samarbejdsorienteret arbejdskultur.
  • Et stort netværk inden for erhvervsskolesektoren.
  • Muligheden for at bidrage til udviklingen af uddannelsessektoren.
  • Gode rammer og mulighed for hjemmearbejde, som opgaverne tillader det.


Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst på området.

Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen

Du vil forud for ansættelsen elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.

Stillingen er tilknyttet et skolesamarbejde, der i første omgang er finansieret i tre år. Ansættelsen er forankret på AARHUS TECH, men du vil desuden referere til en styregruppe, der består af repræsentanter fra erhvervsskoler på tværs af Danmark og en repræsentant for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Tiltrædelse
1. august 2024.

Ansøgning
Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, er du velkommen til at søge den ledige stilling senest den 17. maj.

Ansøgninger modtages kun elektronisk.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Lotte Waltersdorff-Lassen, marketing- og kommunikationschef på AARHUS TECH (mobil: 6198 7484 / mail: lwla@aarhustech.dk) eller Ulrik Vosgerau, kommunikationschef på Tradium (mobil: 30513121 / mail: uvo@tradium.dk) for yderligere information.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex