Sætter du en ære i at give en god kundeservice, og sikre vores kunder en professionel oplevelse når de ringer, skriver eller kommer forbi forretningen, så kom med på teamet hos LR Parts.

Du kommer til at hjælpe kunder på telefon og i forretningen, med at købe de rigtige reservedele og udstyr til deres biler, det kan både være private og andre værksteder. Vi har også to webshops lrparts.dk og jagparts.dk, hvor administration af indkomne ordrer bliver en del af de daglige opgaver.

Vi hjælper hinanden i travle perioder, bl.a. med varemodtagelse og forsendelse, så vi sikrer at vores kunder altid kan regne med stabil levering.

Du er nok uddannet mekaniker eller reservedelsekspedient, men kan også have en anden baggrund, kombineret med interesse og forståelse for biler og god kundeservice, og så har du et naturligt sælger-gen og begejstres af gode kunderelationer. Vi er eksperter og vi er ofte en del af spændende projekter, både på vores værksted, og som leverandør til andre værksteder eller private.

Vi vægter en god arbejdsmoral højt og forventer at du kan arbejde selvstændigt, og har mod på at tage ansvar for dine opgaver. Du bidrager gerne med ideer til hvordan vi kan gøre det endnu bedre i dagligdagen og sikre en fortsat professionel kundeoplevelse.

Arbejdsopgaverne

  • administration af ordrer fra webshop
  • telefonbetjening, salg og service til kunder
  • bestilling af varer hos leverandører
  • kundeservice i butikken
  • diverse ad hoc opgaver

Vi kan tilbyde

  • et spændende, travlt og uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • løn efter kvalifikationer
  • pensionsordning
  • sundhedssikring
  • 5-stjernet frokostordning

Special værksted med fokus på service og reparation i høj kvalitet

LR Parts Denmark er en uafhængig danskejet virksomhed, som tilbyder kvalitets-reservedele, tilbehør og værkstedsservice udført af en dygtig og entusiastisk medarbejderstab.

Vores webshops lrparts.dk og jagparts.dk er en stor og vigtig del af vores forretning. Vi har et stort varelager, og anerkendte leverandører, primært i England.

Vil du høre mere om os og stillingen, kan du henvende dig til Peter Kaasgaard på 8230 7007, eller e-mail service@lrparts.dk.


Motiveret ansøgning sendes til service@lrparts.dk – send den snarest, vi afholder samtaler løbende.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex