Vi søger en cafebestyrer, der brænder for at udvikle og drive caféen i Ebeltoft Idræts- og Kulturcenter (EBIC). EBIC er en vigtig hjørnesten i Ebeltofts foreningsliv og er et levende mødested for byens borgere, turister og besøgende sportsudøvere.

Som cafébestyrer skal du være med til at styrke cafeens identitet som et hyggeligt og lokalt samlingssted, hvor kvalitet, gode madoplevelser, god stemning og fællesskab går hånd i hånd.

Dine opgaver og ansvarsområder:

  • Stå for den daglige drift af caféen med alt hvad det indebærer af planlægning og forberedelse, varebestilling, egenkontrol, madlavning, salg/servering osv.
  • Koordinering og samarbejde med foreninger/klubber og andre aktører om afvikling af aktiviteter, der indbefatter servering af mad og drikke fx. stævner, konferencer og kulturbegivenheder
  • Indgå i cafeens vagtplan på lige fod med medarbejdere
  • Udvikle menukortet i retning af sundhed og bæredygtighed
  • Daglig ledelse af 1-2 medarbejdere
  • Skabe en god atmosfære og levere førsteklasses service til vores gæster
  • Indgå som en aktiv del af EBICs styregruppe og dermed indtage en nøgleposition i udviklingen af EBIC

Om dig:

Med din baggrund inden for café- og restaurationsbranchen er du vant til at lave god og sund mad, agere i en travl hverdag og samtidig bevare overblikket. Det falder dig naturligt at skabe en imødekommende og nærværende serviceoplevelse.

Vi søger en person, der:

  • Har erfaring med drift af café eller lignende
  • Trives i sociale sammenhænge og kan se muligheder for synergi mellem cafédrift og idrætscenter
  • Kan arbejde fremtidsorienteret med udvikling af menukort og skabe et udtryk, der inviterer til hygge og samvær – en café, hvor man har lyst til at slå sig ned
  • Er klar på at arbejde i fleksible arbejdstider, herunder aften, weekend og ferier
  • Træder naturligt ind i rollen som bestyrer, forstår værdien af teamwork og er god til at omsætte ideer til handling

Intro til jobbet:

I begyndelsen vil du arbejde sammen med den nuværende cafébestyrer, og I vil sammen sørge for, at du kommer godt ind i tingene. Fra 1. august 2024 overtager du rollen som cafébestyrer, og den nuværende cafébestyrer indtræder i en stilling som cafémedarbejder.

Ansøgningsproces: Send CV og en motiveret ansøgning til konstitueret direktør Thomas Reffstrup på e-mail thomas.reffstrup@ebic.dk senest 1. maj kl. 12 – gerne før. De rette kandidater indkaldes til samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Thomas Reffstrup på tlf.: 48 80 50 12

Forventet opstart: Snarest muligt

Arbejdssted: Østerallé 17, 8400 Ebeltoft

Ansættelsestype: Fuldtid

Om EBIC:

Ebeltoft Idræts- og kulturcenter ejes og drives af den selvejende fond EBIC, der også ejer kursus- og kulturcentret, Toppen af Ebeltoft. Overskuddet fra Toppen af Ebeltoft går til drift og udvikling af Ebeltoft Idræts- og kulturcenter og går dermed til vores lokale idrætshal, udendørs sportsfaciliteter og svømmehal.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex