Opgaven
Vi søger en hjælper, som kan støtte familien i de praktiske gøremål i hjemmet, samt varetage den personlige pleje for de to ældste børn. Familien består af mor, far samt 3 børn. De ældste børn er diagnosticeret inde for autismespektret og er mentalt retarderede. Børnene er ikke kognitivt alderssvarende. Den ældste dreng er 27 år og har intet sprog. Han kommunikerer med lyde, som kan varierer i støjniveau alt efter behag og ubehag. Han er glad for fysisk kontakt og søger, i en tryg relation, gerne et kram eller nus på armen.
Pigen er 23 år har lidt sprog og mere forståelse. Hun kan have svært ved nye relationer og har brug for tid til at lære nye relationer at kende. Så snart relationen er etableret, så nyder hun at få hjælp til blandt andet håropsætning, neglelak mm.

Opgaven består i at aflaste mor i forhold til bad, spisning og toiletbesøg samt eventuelle andre løse opgaver som mor har for dagen.

Hvad søger vi?

  • En person som er moden og ansvarsbevidst
  • En person som er omsorgsfuld, tryghedsskabende og tydelig i sprog og kropssprog
  • En person som er imødekommende, mødestabil og har en positiv tilgang i mødet med familien
  • En person som er ufaglært og har lyst til at bidrage som en ekstra hjælp til familien
  • En person som har forståelse for det at arbejde i et privat hjem
Hvad kan vi tilbyde?

  • Et arbejde hvor du gør en forskel for en sød familie
  • En fast arbejdsdag om ugen
  • En fast teamkoordinator, som kan give dig støtte og sparring
  • Mulighed for at udvikle dig personligt og ikke mindst fagligt


Arbejdstid
På nuværende tidspunkt mangler familien en fast hjælper til at varetage tirsdag, onsdag, lørdag eller søndagsvagten i tidsrummet 16:00-19:00, samt en eller to vikarer som kan træde til ved sygedom og ferier.

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Olivia Danmark indhenter ved ansættelse straffe- og børneattest.



Løn
Grundlønnen udgør 147,21 kr. i timen. Derudover forekommer der tillæg ved vagter efter kl. 17 i hverdage og ved weekend og helligdage.



Ansøgning og kontakt:
Kan du se dig selv i ovenstående og kunne du tænke dig at blive en del af Olivia universet?
Så send din ansøgning afsted allerede i dag. Vi kalder løbende til samtale.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex