Tør du at gå rundt om natten alene med kun din lommelygte, og går du op i kvalitet og god kundeservice? Så er det måske dig vi søger?

Kan du se dig selv ud fra det vi søger, og ønsker du samtidigt at arbejde i et af Danmarks bedste vagtselskaber, så søg endelig stillingen.

Vasik søger en fuldtidsmedarbejder til vores patruljeafdeling, og vi har brug for en ny kollega til vores team af fantastiske patruljevagter, da en af vores nuværende nattevagter, ønsker at komme på dag, og det vil vi gerne efterkomme, og derfor søger vi en ny kollega snarest muligt.

Vi søger en ny kollega, som er fleksibel, professionel og serviceminded, samt har et højt service- og kvalitetsniveau, og som er indstillet på at arbejde primært aften og nat, men som også er indstillet på at tage et par dagvagter når og hvis driften er afhængig er dette.

Vasik's patruljeafdeling kører kombi-kredse, og vi har faste tilsynskunder og alarmkunder, som dækkes i løbet af en arbejdsdag/nat.

Som kombi-patruljevagt, skal man være omstillingsparat, da man på et øjeblik skal være indstillet på at gå fra opgave A til B på meget kort tid, da man det ene øjeblik er på rundering, og går stille og roligt rundt på tilsyn hos en af vores kunder, og det næste øjeblik skal man rykke ud på alarm hos en anden kunde. På andre dage, sker der måske ikke helt så meget, og uagtet opgaven, så skal man være klar til at træde til med samme engagement og man skal i begge situationer bevare roen og have overblikket, så man løser opgaven korrekt iht. til den forholdsordre, der er aftalt med kunden.

Vi sørger selvfølgelig for den rette oplæring og træning, og vi har et team af fantastiske kollegaer der ligeledes altid står klar til at hjælpe når man har behov.

Arbejdsopgaver:

  • Tilsyn og rundering, både indendørs og udendørs.
  • Rapportering i Guardtools.
  • Alarmudrykning, samt rapportering.
  • Sikre kundens ejendom og værdier.

Lidt om dig:

Du ser dig selv som en ærlig, loyal, selvstændig og handlekraftig person, der er smilende, serviceminded og du er god til at bruge din sunde fornuft. Du nyder at udføre dit arbejde, så opgaven bliver løst på den bedst mulige måde, til stor tilfredshed, hos både kunden, dig selv og Vasik. Derudover er du også en god sparringspartner for dine kollegaer og ledelsen.

  • Du har som minimum bestået AMU Grundlæggende Vagtkursus
  • Du har kørekort, kategori B
  • Du sætter en ære i at give den bedste service.
  • Du taler og skriver dansk og kan begå dig på engelsk.
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdstider.
  • God fysisk form, da vi går mange kilometer pr. vagt.
  • Gerne kendskab til Guardtools rapporteringssystem, men ikke et krav.
  • Erfaring med alarmpatrulje og rundering er en stor fordel, men ikke et krav.
  • Har anmærkningsfri straffeattest Iht. Loven om Vagtvirksomhed §7, straffelovens §78 og kravspecifikationen for vagtvirksomhed punkt 70.20 b).

Arbejdssted:

Brøndby og Nordsjælland.

Lidt om os:

  • Vasik er en del af HAE-koncernen.
  • 150 ansatte.
  • Danmarks 3. største vagtselskab.
  • Danmarks største 100% dansk- ejede vagtselskab.
  • Har afdelinger i Esbjerg, Fredericia og Brøndby, og lige om lidt også på Fyn.
  • Opfylder alle kravspecifikationer omkring alarmkørsel fra Forsikring og Pension.
  • Autoriseret af rigspolitiet.
  • Organiseret under VSL.
  • ISO 9001:2015 Certificeringsbureauet ”Bureau Veritas” indenfor både vagtservice og livvagt.
  • Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund til at søge jobbet.

Vi tilbyder:

  • Fuldtidsstilling
  • Ansættelse under VSL Overenskomst (pension, ferie, feriefridage).
  • Sundhedsforsikring.
  • Julegave.
  • Diverse rabatordninger - Rabat på tandlæge, rabat på alarmordning m.m.
  • Løbende efteruddannelse.

Interesseret:

Hvis dette kunne være noget for dig, så tøv ikke med at sende din ansøgning med CV, bevis for grundlæggende vagt, kopi af kørekort, kopi af straffeattest allerede idag. Vi glæder os til at høre fra dig

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex