Ishøj Landsbyskole søger lærer til varetagelse af dansk i indskoling/mellemtrin og idræt. Du skal også have kompetencer til at undervise i madkundskab. I madkundskab vil du indgå i et samarbejde med skolens ernæringsassistent, der står for skolens kantine. Det vil være en yderligere fordel, hvis du har kompetencer til at varetage undervisning i engelsk, håndværk/design og/eller billedkunst.

Ishøj Landsbyskole har et fagligt højt niveau, engagerede kolleger, elever og forældre. Vi vægter teamsamarbejdet mellem lærere og pædagoger højt. I indskolingen indgår pædagogerne i de enkelte klasseteams, så der skabes en sammenhæng mellem skole– og fritidsdelen.

Skolen er beliggende i Ishøj Landsby og har 286 elever fra 0. – 9. klasse. Skolens størrelse gør, at det er et meget trygt og nært skolemiljø i et naturskønt område, hvor der er rig mulighed for at bruge udearealerne i undervisningen. Det nære miljø betyder også, at der er tætte relationer mellem lærerne og eleverne. Skolens distrikt er primært de to landsbyer Ishøj Landsby og Torslunde, hvor også hovedparten af vores elever kommer fra.

I efteråret 2017 blev en større renovering og ombygning af skolen og dens udearealer tilendebragt. Det betyder, at skolen nu fremstår med nyrenoverede lokaler herunder også de fleste faglokaler. Skolen indskolingshus er i øjeblikket i gang med at blive udbygget, og det vil stå færdigt til efteråret. Det betyder, at lokaleforholdene for skolens elever bliver endnu bedre.

Ishøj Landsbyskole er et sted med gode arbejdsforhold og en positiv stemning blandt alle ansatte.

Som ny lærer vil du få tildelt en mentor på skolen. Hvis du er nyuddannet, får du to ekstra løntrin.

Ansættelse er fra den 1. august 2024.

Ansøgningsfrist er søndag den 5. maj 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende eller umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb

Hvis du ikke er blevet kontaktet kort tid efter ansættelsesfristens udløb, er du ikke kommet i betragtning til stillingen.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Du kan læse mere om skolen og herunder også skolelederens ledelsesgrundlag på dette link: Ishøj Skole (ishoj.dk).

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder Lars Halmø på tlf. 40 12 25 88 eller viceskoleleder Anja Mikolajek på tlf. 40 12 25 53. Ønsker du at besøge skolen, er du velkommen til det. Vi beder dog om, at du ringer og laver en aftale om tidspunkt inden.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex