Er du Leonardoskolen Aarhus’ nye pædagogiske mentor/lærer?

Leonardoskolen Aarhus er en skole for højtbegavede børn. Efter sommerferien får vi en del flere elever, og derfor mangler vi dig til vores mellemtrin på 4.-6. klasse samt timer i vores indskoling. Brænder du ligesom os for den individuelle projektbaserede undervisning, hvor barnets interesseområder er i fokus, så er denne stilling lige noget for dig!

Skolens særlige fokus er børnenes trivsel, og vi ønsker at styrke de højt begavede elevers motivation for læring og tillid til egne evner. Som lærer skal du være med til at skabe psykologisk robusthed for vores børn, og herigennem støtte dem til egen motivation for læring. Vi ønsker læring med udgangspunkt i individuelle projekter, som tilgodeser børnenes egne interesseområder. Der fra motiveres de til at lære alt det andet, der gør dem i stand til både at tage en uddannelse og blive klar til deres videre liv.

Vi har været i gang i et år, er i stor udvikling og mangler dig i vores team, hvis du:

  • Har stærke pædagogiske evner
  • Har et solidt overblik, også i pressede situationer
  • Er venlig, empatisk og rummelig
  • Er nysgerrig og motiveret til at give vores børn de bedste vilkår for læring
  • Er iderig og initiativrig, såvel på børnenes vegne, som for skolen som helhed
  • Kan skabe ro, overblik og tryghed for børn, mens de arbejder med individuelle projekter
  • Brænder for vores innovative skole- og undervisningsform
  • Har kendskab til og/eller stor nysgerrighed på, hvad det vil sige at være et højtbegavet barn

Vi håber, at du har erfaring med projektbaseret undervisning, da denne form for undervisning udgør fundamentet for vores skole. Dog er det ikke et krav, da der ved ansættelsesstart afholdes seminar herom.

Din rolle vil være mere som mentor end underviser, således at børnene får en solid støtte til at hjælpe dem i den rigtige retning i deres individuelle projekter.

Vores forældre kender deres børn bedst. Derfor er det essentielt, at du har et stærkt samarbejde med disse, og at lærer/barn samarbejdet og relationen er en høj prioritet.

Vi tilbyder:

  • Chancen for at blive en del af en nystartet skole med Problem Based Learning
  • Rig mulighed for at sætte retning og nye standarder inden for læringsprocesser i samarbejde med andre kolleger, der brænder for det samme
  • Mulighed for at kunne gøre en essentiel forskel for højtbegavede børn

Send din ansøgning, vedhæftet CV og eksamensbevis til bestyrelsesformand Rune Sommer på: rvs@leonardoskolen-aarhus.dk snarest muligt, og senest onsdag den 15. maj. Vi afholder løbende samtaler, så send snarest muligt.

Vi glæder os til at have dig med i vores team!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex