Social- og sundhedsassistent, der arbejder med en høj faglighed og med hjertet på rette sted søges til vores udegruppe - Distrikt Tørvebryggen med start snarest muligt

I Distrikt Tørvebryggen arbejder vi benhårdt på høj faglighed, teamånd og det gode hverdagsliv.

Vi bor i Nellemann Huset, hvor Borgerteam, Distrikt Midtbyen og Genoptræningscenter Randers også holder til, så der er gode muligheder for tæt tværfagligt samarbejde. I Distrikt Tørvebryggen er der ca. 54 kollegaer.

Så drømmer du om at gøre en forskel, så er det lige dig, vi gerne vil have med i vores team!!

Vi søger en kollega der
  • kan tilrettelægge sit arbejde efter borgernes behov
  • kan arbejde selvstændigt, opsøgende og tage ansvar
  • kan agere efter gældende retningslinjer og instrukser
  • er faglig dygtig og udviklingsorienteret
  • er en dygtig kollega som gerne går en ekstra mil for fællesskabet
  • besidder en positiv energi, og er medskabende til et godt arbejdsmiljø
  • har en stor indlevelsesevne og arbejder sundhedsfremmende og rehabiliterende med respekt for den enkelte borger

Vi tilbyder
  • en arbejdsplads du kan være med til at udvikle, og være med til at sætte dit præg på
  • gode og engagerede kollegaer - sammensat af b.la. social-og sundhedshjælpere, social-og sundhedsassistenter, pædagoger, pædagogiske assistenter, en distriktssygeplejerske og en distriktsterapeut
  • en bred vifte af fagligt udfordrende arbejdsopgaver
  • helhedsorienteret pleje
  • assistent/sygeplejemøder med fagligt fokus
  • god introduktion
  • arbejde hver 3. weekend
  • vi kigger gerne på dine ønsker i forhold til arbejdstider
  • fast stilling fortrinsvis i dagvagt. Ved ferie, helligdage m.m. hjælper vi hinanden med at dække ind i hele døgnet
  • cykelture med vind i håret!
Ansøgningsfristen er den 7. maj 2024, og der afholdes samtaler løbende.

Kontakt
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til distriktsleder Line Juhl på telefon 24 96 60 83 eller gruppeleder Luise Scavenius Bach på telefon 29 44 06 68.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex