Lønadministrator

Har du lyst til at blive en del af en spændende organisation med en udfordrende hverdag som lønadministrator? Og har du mod på at varetage hele lønprocessen og rådgive kunder om forskellige personalejuridiske forhold? Så er denne stilling lige noget for dig!

Som lønadministrator bliver du en del af LandboNords LønService, som består af fem lønadministratorer, hvor vi prioriterer kunderne og har fokus på at levere service og rådgivning af høj faglig kvalitet.

Vi har udvalgt de fem bedste grunde til, at du bør søge job som lønadministrator i LandboNord:

  1. LønService teamet har mange fokus- og specialområder, som giver dig mulighed for at påvirke, anvende og udvikle netop dine kompetencer og interesseområder – fagligt såvel som personligt.
  2. Du kommer til at udarbejde 14-dagsløn og månedsløn for et væld af interessante kunder, hvor du kan bringe dine kompetencer i spil.
  3. Du tager del i at skabe det gode kundeforhold, når du sammen med teamet rådgiver kunderne om personalejuridiske forhold som barsels- og sygedagpenge, løntilskud, ferielov, overenskomster mv.
  4. Du får indflydelse på effektivisering af lønadministrative processer mellem kunde og LandboNord.
  5. Du bliver en del af et team med et godt socialt miljø, hvor det er særligt vigtigt at understrege, at du aldrig bliver overladt til dig selv, men altid har kolleger tæt på.

Hvad kommer du med?

Vi forestiller os, at du har en uddannelse indenfor administration, kontor, økonomi eller lignende og har erfaring med udarbejdelse af løn og lønadministration. Du har interesse for hele lønprocessen og har en god forretningsmæssig forståelse, der gør du kan se de regnskabsmæssige sammenhænge i lønudarbejdelsen.

Du har et solidt kendskab til personalejura, som gør at du kan rådgive dine kunder inden for området - alternativt har du lyst og interesse for at lære om personalejuridiske forhold.

Vi ser gerne, at du trives med tæt kundekontakt og kan samarbejde i teams, hvor man udviser selvstændighed i opgaveløsningen, men når i mål sammen. Som person er du udadvendt, struktureret og fleksibel - du trives i et dynamisk miljø med mange forskellige arbejdsopgaver.

Du er vigtig for os

Vi fokuserer på den langsigtede medarbejdertilknytning, hvor motivation, trivsel og et godt arbejdsmiljø er vigtige parametre. Derfor tilbyder vi udvikling og uddannelse i et fleksibelt ansættelsesforhold. Yderligere tilbyder vi attraktive personalegoder.

Er du vores kommende lønadministrator?

Har vi vakt din interesse og ikke mindst din lyst til at arbejde med løn i LandboNord, så send os din ansøgning og CV snarest. Vi er klar til at byde dig velkommen og afholder derfor samtaler løbende. Opslaget fjernes når den rette kandidat er fundet.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Business Partner, Birgitte Elgaard på +45 21641437 eller rekrutteringspartner, Karoline K. Thomsen +45 21212677.

”Du søger stillingen ved at registrere dig i vores rekrutteringsdatabase og uploade dit CV og din ansøgning via https://www.landbonord.dk/ln-karriere/loenadministrator. Vi glæder os til at høre fra dig.”

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex