En stilling som ekstern lektor inden for eksperimenterende velfærdsløsninger i offentlig ledelse med særligt henblik på undervisning, vejledning og internt censorskab ved vores executive lederuddannelser, særligt det offentlige ledelsesprogram: Master of Public Governance. Ansættelse sker ved institut for Business Humanities and Law.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. august 2024.

Der er tale om en midlertidig deltidsstilling, som er tidsbegrænset for tre år.

Stillingen omfatter
  • Undervisning med særlig fokus på hvordan der kan eksperimentere med nye velfærdsløsninger inden for styring, organisation og ledelse i den offentlige sektor. Herunder hvordan offentlige ledere i hverdagen faciliterer nye innovative velværdsløsninger
  • Vejledning af de studerende, særlig offentlige ledere på Master of Public Governance
  • Udarbejdelse af undervisningsmateriale og eksamensopgaver
  • Deltagelse i eksamen

Kvalifikationer
Kvalifikationskravet er en ph.d.grad indenfor organisation og ledelse samt yderligere kvalifikationer som fx særlige specialer og kundskaber, særlig praksiserfaring eller andre særlige kvalifikationer på højt niveau indenfor stillingens område. Der lægges vægt på praktisk og relevant undervisningserfaring Undervisningsmæssige kvalifikationer vil indgå i bedømmelsesgrundlaget. Ansøgeren skal desuden beherske dansk og engelsk i skrift og tale.

Der lægges vægt på stor erfaring med ledelse af eksperimenterende velfærdsløsninger i både teori og praksis inden for en kontekst af offentlig styring og politisk ledelse, samt undervisningserfaring på lederuddannelser på masterniveau.

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til Aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under undervisningsministeriet. Antallet af arbejdstimer er max 500 timer pr. studieår og kan variere efter behov i de enkelte semestre. Timetallet fastsættes to gange om året og aflønning sker på baggrund heraf. I forbindelse med ansættelse som ekstern lektor må den kommende medarbejder være villig til at gennemgå et pædagogisk instruktionskursus arrangeret af CBS (kun såfremt der ikke kan dokumenteres pædagogisk uddannelse eller erfaring i løbet af det første ansættelsesår) samt deltage i lærermøder.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingsindhold er du velkommen til at kontakte Lektor Michael Pedersen, email: mp.bhl@cbs.dk

Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV samt yderligere bilag.

Oplysning om tidligere relevant undervisningsvirksomhed – herunder varighed – skal fremgå af ansøgningen. Dokumentation heraf samt dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer og andre særlige kvalifikationer skal vedlægges ansøgningen.

Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen). Ansøgere bedes medsende en eventuel publikationsliste med en angivelse af, hvilke arbejder der ønskes bedømt.

Du kan finde yderligere information om CBS og instituttet på www.cbs.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex