Har du lyst til at opleve Grønland og mærke den Grønlandske kultur tæt på? Vi kan tilbyde vikariater af 3-6 måneders varighed. Med start slut juli 2024.
Som sundhedsplejerske i Qaqortoq, vil du være ansat på regionssygehuset i Region Kujataa i Sydgrønland. Sygehuset har ca. 60 ansatte og har 21 sengepladser.
Sundhedsplejen er normeret til 2 sundhedsplejersker, som varetager funktionen i næsten hele region Kujataa. Sundhedsplejerskerne har derfor også opgaver i bygder og sundhedscentre. I region Kujataa er der, udover regionssygehuset, 2 sundhedscentre i hhv. Nanortalik og Narsaq. Der er i alt 12 bygder.
Der er tilknyttet en tolk med administratorfunktion til sundhedsplejen.
Opgaverne i sundhedsplejen er alsidige og er mangeartede. Der arbejdes efter national ydelsesprofil. Aktiviteterne omfatter hjemmebesøg, konsultationer på sygehuset, sundhedspædagogisk undervisning og konsulentfunktion for daginstitutioner. Børneundersøgelser og vaccinationer varetages af sundhedsplejen i samarbejde med sygehusets læger. Desuden er der skolesundhedspleje med funktionsundersøgelser, sundhedssamtaler, vaccinationer og undervisning.
Der er i Sundhedsvæsenet fokus på tidlig indsats og sårbare familier. Der er etableret tværfagligt samarbejde med relevante samarbejdspartnere i kommunen.

Ønskede kvalifikationer:
  • Du har nogle års erfaring som sundhedsplejerske, og arbejder selvstændigt
  • Du er vant til at arbejde med småbørn og skolebørn
  • Du trives med at arbejde med komplekse opgaver
  • Du er indstillet på tværfagligt samarbejde
  • Du kan arbejde med respekt for en anderledes kultur.


Vi kan tilbyde dig:
  • Et varieret og udfordrende arbejde, som stiller krav til din faglighed og fleksibilitet
  • Muligheder for stor indflydelse på egen arbejdsdag
  • Et regionssygehus, der vægter det tværfaglige, vi har forskellige funktionsområder.


Læs mere om byen Qaqortoq på www.kujalleq.gl

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.gjob.gl
Startdato: 25. juli 2024
Ansøgningsfrist: 29. april 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Regionssygeplejerske, Anniita Lund Lynge, på tlf. (+299) 64 22 11
eller på e-mail: anlu@peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Søg denne stilling

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex