Sanitør til vaskehaller i Midt/ Nord Sjælland, og Sverige (fuldtid)

Wash World er en virksomhed i rivende udvikling, der opererer knap 200 ubemandede vaskehaller på tværs af Norden og Tyskland. Den ambitiøse vækstrejse stiller store krav til at vores vaskehaller fremstår flotte og indbydende og vi har derfor vores eget team af sanitører, der står for rengøringen af vores lokationer.

Sanitørafdelingen søger nu en sanitør til vores vaskehaller i Midt- og Nord Sjælland.

Jobbet henvender sig til dig, der sætter en ære i at tage ansvar for ’dine’ vaskehaller, så vores kunder får en god og ensartet oplevelse, hver gang de besøger os.
Du vil i samarbejde med vores sanitørchef planlægge dine uger, men får samtidig stor mulighed for arbejde selvstændigt og gode muligheder for at planlægge din egen arbejdsdag.

Der bliver stillet bil til rådighed og der vil forekomme grundig oplæring, så du er klar til at tage ansvar for dit eget område.

Ansvarsområder:
• Rengøring af vaskehaller
• Rengøring af vaskemaskiner
• Rengøring og oprydning på forvaskepladser
• Rengøring af teknik-rum
• Påfyldning af kemi
• Aflæsning af målere
• Diverse øvrige opgaver på lokationen

Krav til den rette kandidat:
• Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
• Du formår at arbejde effektivt og proaktivt.
• Du har kørekort (B, alm bil)
• Du er bosat i hovedstadsområdet.
• Erfaring med rengøringsopgaver er en fordel, men ikke et krav.

Mødetider mandag til fredag efter aftale, 37 timer om ugen.

Interesseret?
Send din ansøgning samt CV til job@washworld.dk
Ansøgningsfrist: hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.

Om Wash World
Danske Wash World har siden 2013 tilbudt prisførende, let og innovativ bilvask på medlemsbasis. Wash World har omkring 200 vaskehaller fordelt på cirka 100
lokationer i Norden. Mere info kan findes på washworld.dk, hvor det ligeledes er muligt at oprette sig som medlem

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex