Head of Facility Management
– Lederstilling til Energinet



Vil du bidrage til Energinets arbejde med den grønne omstilling i en rolle hvor du bringer facility management på et strategisk niveau indenfor eksempelvis workplace experience?

Som Energinets nye Head of Facility Management er du medansvarlig for at balancere Energiens Trilemma: Grøn Omstilling – Forsyningssikkerhed og priser til at betale,
så der skabes værdi for borgere og erhvervsliv i Danmark!

Facility Management (FM) i Energinet er i dag en god og velfungerende enhed med 24 medarbejdere og 11 lokationer under Koncernøkonomi & Business Support. Du vil have en dygtig leder i reference, som vil fokusere på det driftsmæssige.

Energinet er vokset gennem de seneste år, og vi forventer yderligere vækst i medarbejderantallet i de kommende år. Tiltrækning og tilknytning af nye og eksisterende kolleger er af væsentlig betydning, og her har de fysiske rammer for arbejdet en vigtig rolle at spille. Målet for Facility området er derfor at arbejde med det strategiske niveau, så vi bliver endnu mere fremadsynet og får udviklet facility-ydelsen med fokus på workspace.

Da vores nuværende FM-organisation er god og velfungerende med høj medarbejdertilfredshed, så er din opgave at forny og udvikle, mens du samtidig fastholder de gode og velfungerende elementer i vores nuværende organisation.

Workplace Experience er vores næste indsatsområde:

Her tager du initiativet, når vores fysiske rammer, teknologi og kultur skal skabe de bedste løsninger for alle vores medarbejdere, besøgende og samarbejdspartnere.

Du tænker strategisk og har dyb erfaring med ledelse og udvikling i en stor og kompleks organisation. Du ved, at Facility Management skal være med til at understøtte kerneforretningen i virksomheden med Space Management, økonomistyring af FM, bæredygtighedsrapportering og scenarieudvikling til topledelsen,

Du har ”det lange lys på” og er nysgerrig og professionel. Du er på forkant med nye innovative, bæredygtige og lønsomme FM-løsninger til Energinet ikke alene på Soft FM, men på alle væsentlige FM-områder for Energinet. Rent organisatorisk evner du også at tilpasse FM-organisationen til fremtidens skiftende arbejdsmarked og nye krav.

Som menneske og leder er du inspirerende og visionær, men kan også omsætte tingene i praksis gennem dine medarbejdere. Du er en leder, som dine medarbejdere vil følge og har tillid til. Du er god til at samarbejde på tværs af Energinet organisationen. Samtidig kan du også håndtere kravene fra topledelsen, når der skal leveres og rapporteres om både økonomi, bæredygtighed og håndtering af risici.

Uddannelsesmæssigt har du formentlig en kommerciel eller teknisk uddannelse på akademisk niveau, fx ingeniør, arkitekt eller økonom. Vigtigst er det, at du kan byde ind med dine dybe og bredde FM-erfaringer samt ledelseserfaring fra en stor organisation, hvor du har interesse i at være en vigtig del i Energinets grønne omstilling.

Vil du vide mere? Så kontakt Søren Andersen fra 3XAndersen, som hjælper
med at finde den rigtige Head of FM til denne nyoprettede stilling:

Tlf. 6170 8588
sa@3xandersen.dk

Du bliver en del af Energinet Koncernøkonomi og Business Support, der understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service.

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.

I en god balance mellem dine ønsker og værdien for Energinet får du stor indflydelse på hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver. Læs mere om vores fleksible medarbejderfordele, der også inkluderer en aktiv personaleforening, en attraktiv forældrepakke, hjemmearbejdsplads og -udstyr, seniorordning mv.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse: Vi kalder løbende til samtaler, men venter gerne på den rette.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex