Skælskør havn er placeret i hjertet af Skælskør by og Skælskør lystbådehavn og havnearealerne udgør en central funktion for dem der bor, bruger og besøger Skælskør. Havnefogeden er havnens ansigt udadtil og har en central rolle for sejlere, lejere og andre kunder og besøgende i området.

Til stillingen, som havnefoged, søger vi en serviceorienteret, robust og struktureret person med hænderne skruet rigtigt på samt med interesse og kendskab til det maritime.

Jobbet
Opgaverne foregår hovedsageligt udendørs året igennem og vil være med stor variation. Du skal trives med et sæsonbetonet job, hvor arbejdstiden varierer i forhold til sæsonen og hvor der forekommer arbejde i weekender og på helligdage.
Året igennem skal der sikres og foretages: service til gæsterne, renhold, renovation, arealpleje, opkræve og afregne havneleje og forbrug (el, vask m.v.) samt sikre faciliteter velfungerende.
I foråret og efteråret hjælpes desuden med at sikre både sat i og taget op af vandet og placeret på land til vinteropbevaring. Vinterperioden vil ofte være med vedligeholdelsesarbejder på stort og småt samt vinterforanstaltninger (saltning/sne m.v.).

Opgaverne er primært knyttet til Skælskør havn og indsejlingen hertil, men opgaver ved øvrige havne er også en del af opgavefællesskabet med øvrige havnefogeder (Agersø, Omø, Vasebro, Stigsnæs).

Opgaven omfatter en del administrativt arbejde med svar på henvendelser, Projektbeskrivelse og tilbudsindhentning samt indgå og følge op på aftaler på alt fra rengøring til andre ydelser.

Det er vigtigt, at du som havnefoged kan arbejde struktureret med din arbejdsuge og derigennem sikre; kontortid, daglig renhold og opsyn samt tid til projekter og vedligehold m.v.

Havnefogeden er den naturlige kontakt på forhold knyttet til havnens faciliteter og en vis telefonkontakt/tilgængelighed uden for den ”normale arbejdstid” må forventes, særligt i højsæsonen.

Der er på Skælskør havn et kontor stilet til rådighed (telefon/mobil, PC m.v.), der er selvkørende kran (32 tm), en arbejdsbåd m/kran m.v.

Vi forventer, at du
  • har kørekort til min. kat. B (nuværende havnefoged har anvendt egen bil)
  • har almene skriftlige- samt IT-kompetencer, og nemt kan betjene og orientere dig heri
  • har relevant praktisk erfaring/baggrund, som kan styrke opgaveløsningen som helhed
  • kan begå dig på engelsk og tysk i forhold dialogen med havnens gæster m.v.
  • er robust i forhold til den gode dialog, konfliktløsning m.v. samt afvejningen af de mange hensyn og interesser, som ikke altid peger i samme retning

Kranførercertifikat og certifikater i.f.t. til anvendelse af båd erhvervsmæssigt vil være en fordel.

Ansættelse vil være hurtigst muligt og senest 1. juni 2024.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du indenfor normal arbejdstid velkommen til at kontakte
  • nuværende havnefoged i Skælskør; Morten Christensen på telefon 58 19 42 04,
  • havnefoged på Agersø; Palle Petersen på telefon 24 83 88 51 eller
  • havnefoged på Omø; Jesper Hansen på telefon 24 41 29 48.

Ansøgningsfrist
  • 24. april 2024 kl. 8.00

Samtaler forventes afholdt den 29. april 2024.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex