Kragerup Gods søger en passioneret kok til vores konferencekøkken og vi glæder os til at kunne byde en talentfuld og selvstændig medarbejder velkommen til vores dygtige køkkenteam. Der er tale om en fuldtidsstilling fra mandag-fredag i tidsrummet 7.00-15.00.

Du kommer primært selv til at stå for vores varierende og smagfulde frokostbuffet til konferencegæsterne. Du vil varetage forskellige opgaver både indenfor det varme og kolde køkken, vegetariske retter, pålæg, smørrebrød, salater og bagværk. Stillingen kræver stor selvstændighed, og det forventes at du har lyst og evnen til at påvirke din egen hverdag og medvirke til kreativitet og inspiration.

Vi er drevet af at lave alt fra bunden og vi stiller høje krav til råvarer samt reducering af madspild Vi anvender årstidens friske råvarer, urter, frugter og spiselige blomster fra godsets egen urtehave og frugtplantage samt delikatesser fra lokalområdet. Her går kvalitet og effektivitet op i en højere enhed, til glæde for vores mange gæster og os selv.

Dine kvalifikationer

  • Faglært kok, gerne med erfaring fra et konferencekøkken/kantinekøkken
  • Kvalitetsbevidst, ambitiøs og ansvarsfuld
  • Har det store overblik og samtidig sans for detaljen
  • Passion for den gode madoplevelse og bæredygtig produktion
  • Erfaring med menuplanlægning og varebestilling
  • Du kan arbejde selvstændigt og er kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Du bringer godt humør med på arbejde og er serviceminded
  • Gode samarbejdsevner og en teamspiller

Vi tilbyder:
En kokkestilling med stort ansvar og med mulighed for at sætte eget præg på menuen. Du kommer til at arbejde på en smuk og inspirerende arbejdsplads og samarbejde med dygtige kollegaer i et ambitiøst og uhøjtideligt arbejdsmiljø med stor madglæde og entusiasme. Et hold, hvor vi er der for hinanden og hvor der er fokus på trivsel og godt humør. Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Løn efter kvalifikationer, overenskomstmæssige satser, massageordning, sundhedsforsikring og mange personalefordele.

Om Kragerup Gods:
Som ansat på Kragerup Gods bliver du en del af en historie der går helt tilbage til 1327. Kragerup Gods er et unikt sted, som har gennemgået en fantastisk renovering de sidste 30 år. Godset er i dag et hotel med 57 værelser, der afholder konferencer, selskaber og store events samt har en a la carte restaurant og en stor aktivitetspark. Dernæst driver vi et stort landbrug med 1200 ha. I højsæsonen har vi 70 personer på lønningslisten og som ansat vil du opleve en familiær stemning og et godt sammenhold, hvor vi spiller hinanden gode samt har en åben, uformel og ærlig tone.

Er det lige dig?
Ansøgning sendes til køkkenchef Gabriel Hedlund på job@kragerup.dk. Start forventes 1. maj. Samtaler afholdes løbende.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex