Adam er 7 år og bor i Gentofte med sin mor og katten Pomfrit. Adam har ADHD og infantil autisme, derudover er han meget optaget af flyvemaskiner. Det vil være helt ideelt, at tage på tur til lufthavnen eller flyvergrillen, men en tur på legeplads er også et hit.

Han er en mild og glad dreng, som har brug for en, som har lyst til at være sammen med ham to eftermiddage om ugen. Derfor søger vi lige nu en frisk aflaster, som er klar til en masse snak om flyvemaskiner, ture på legepladser eller hvad I finder på sammen.



Engageret og omsorgsfuld aflaster

Vi søger dig, som kan se dig selv i et job med et barn, som hurtigt vil få en nær relation til dig. Du skal være ansvarsbevidst, omsorgsfuld og engageret. Når Adam bliver frustreret, kan han have svært ved at sætte ord på, og her er det vigtigt, at du kan afværge uhensigtsmæssige situationer, som kan skabe en konflikt for Adam. Der er brug for faste rammer og en voksen som bevarer roen og overblikket.

Det er en fordel hvis du har erfaring med autisme eller ADHD.



Ansættelse og vagter:

Adam skal hentes fra skole to gange om ugen. Herefter kan I tage på tur og slutte hjemme hos familien i Gentofte. Du får løn for 3 timer pr. vagt.

Der er mulighed for at vælge mandag, onsdag og fredag. Familien har en aflaster ansat nu som du vil dele timerne med fremtil sommer, herefter vil du blive familiens primære afltaster.

Derudover er der brug for aflastning en lørdag á 4 timer pr. måned.

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA. I denne stilling vil du som udgangspunkt blive placeret på løntrin 19, svarende til 162,54 kr. i timen.



Ansøgning og kontakt

Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at skrive til os i dag!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex