Vil du være med til at skabe Danmarks bedste arbejdspladser?

Kontorelever søges til Ishøj Kommune med ansættelse pr. 1. september 2024

Uddannelsen er 2-årig, og vi tilbyder en elevplads med speciale i offentlig administration. Den teoretiske del består af 9 ugers skoleophold samt 3-5 ugers valgfag. Hertil kommer 1 uges studieophold i Bruxelles og 1 uges fagprøveskrivning. Skoleopholdene afvikles på NEXT i Ballerup, og uddannelsen afsluttes med en fagprøve og mundtlig eksamen. For at sikre kvaliteten i forløbet, er du under hele din uddannelse tilknyttet både en oplærings- og elevansvarlig, som begge står til din rådighed, når du har brug for det.

Vi tilbyder en alsidig uddannelse med gode kolleger og højt til loftet.

Der er mulighed for elevstillinger i:

  • Center for Kultur og Fritd
  • Center for Ledelse og Strategi og Lønteamet.
  • Center for Dagtilbud og Uddannelse.
  • Center for Erhvervs- og Beskæftigelse.

Ligesom du vil stifte bekendtskab med mange andre arbejdsområder i Ishøj Kommune.

Den 2-årige uddannelsen veksler mellem praktik i kommunen og skoleophold. Mens du er på skole, skal du deltage i en studietur til Bruxelles.

Der vil blive udarbejdet en uddannelsesplan for dig.

Vi forventer, at du har bestået eller forventer at bestå:

  • HG, HGV, HGS EUX, EUV, EUS med kontorretning
  • HHX
  • HTX, STX eller HF, der er suppleret med 5 ugers kontorretning (EUS)
  • Er du fyldt 25 år, er startet på uddannelsen efter 1. august 2015 og har relevant erhvervserfaring/uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af studievejlederen på en handelsskole.
  • Hvis du allerede har en RKV (real kompetence vurdering), bedes den medsendt

Derudover skal du:

  • Være engageret, målrettet og have ambitioner, både på dine egne såvel som organisationens vegne
  • Have gode formuleringsevner – mundtligt såvel som skriftlig
  • Besidde viljen og evnerne til at samarbejde Kunne arbejde selvstændigt med dine opgaver, og være opsøgende på nye opgaver og muligheder
  • Være fleksibel med forståelse for den organisation du bliver en del af.
  • Udvise situationsfornemmelse, både når du arbejder internt i organisationen og i mødet med borgerne

Hvis dette har vakt din interesse, så send en ansøgning vedlagt dit CV og eksamensbeviser.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler medio maj.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex