Er du klar til at tage styringen på vores digitale marketing? Vi søger en Digital Marketing Specialist, som kan tage vores digitale markedsføring til nye højder. Vi arbejder bl.a. med Marketing Automation (Hey Loyalty), Google Analytics 4, SEO, SOME og Google Ads.

Du får en central rolle, hvor du i samarbejde med teamet vil udtænke, implementere og drifte vores digitale marketing setup, som øger vores synlighed online, men også sikrer engagement og konverteringer af vores brugere.

Dette er din chance for at blande analytisk tænkning med kreativ udfoldelse, og se dine ideer blive til virkelighed!

Hvem er vi

Daily Media er et mediehus specialiseret i at formidle gode mad-, velvære- og rejseoplevelser til de danske forbrugere gennem de stærke brands www.downtown.dk, www.takeoffer.dk, www.niche.dk og www.spisibyen.dk, som har gjort hverdagen bedre og billigere for flere end 1 million danskere. Vi har store vækstambitioner, og investerer derfor i vores produkter og digitale marketing. Det er her, du kommer til at spille en nøglerolle.

Marketingafdelingen består af i alt 9 personer, som arbejder med content til vores websites, analyser (powerBI) og digitale aktiviteter dels så vores kunder får de bedste oplevelser, dels til at segmentere og arbejde med væksten af vores email permissionsbase.

Hvem er du

Du har allerede en del erfaring med digital marketing, og kan fremvise opnåede resultater. Du er passioneret for området, og er typen, der hele tiden følger med i den nyeste udvikling på området, så du derigennem kan skabe både store og små vækstresultater.

  • Du har 3-5 års erfaring med SEO (ikke kun fra content), Google Ads og SOME
  • Du har stærke kompetencer i Google Analytics
  • Du er stærk i email marketing og er vant til at arbejde med marketing automation systemer

Som person har du en datadrevet tilgang til marketingindsatserne og er en stærk kommunikator. Du kan arbejde selvstændigt, men trives også i et tæt teamwork, hvor vi sparrer og inspirerer hinanden. Og vigtigst af alt, vi har det sjovt, mens vi skaber resultater!

Bliv en del af Daily Media familien

  • Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads, hvor du får muligheden for at arbejde i et unikt fællesskab med højt til loftet.
  • Hos os vægter vi frihed under ansvar, og vi giver dig mulighed for at præge stillingen selv.
  • Du får en fast løn og en fordelagtig sundhedsforsikring.
  • Og vigtigst af alt, bliver du en del af et team på ca. 30 dedikerede og dygtige medarbejdere, hvor vi prioriterer sociale arrangementer og hygge.
  • Vi har gode praktiske forhold med et kontor lige i centrum af Kbh tæt på offentlig transport, samt god frokost- og kaffeordning.

Praktisk info:

Stillingen er fuld tid.

Adresse: Trommesalen 5 Kbh. V. et stenkast fra Hovedbanegården

Løn: efter erfaring og kvalifikationer.

Spørgsmål vedr. jobbet kan sendes til Troels Rosted Christensen, Direktør for Marketing, Analytics og Content på trc@dailymedia.dk

Søg stillingen via knappen "Ansøg dette job".

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex