Vi er på udkig efter en dygtig og struktureret salgskoordinator som support til vores salgsteam, og samtidigt som et bindeled mellem vores salgs- og projektteams. Du kommer til at indgå i et mindre team, og vil være i tæt dialog med vores sælgere.

Du er velformuleret i skrift og tale, og taler dansk og engelsk. Du navigerer let i Microsoft office-pakken, herunder særligt Outlook, Excel, Word og Sharepoint og har erfaring med ERP-systemer.

Arbejdsopgaver

  • Generel support til salgsafdelingen
  • Support til udarbejdelse af salgstilbud
  • Assisterende rolle ved salgspræstationer
  • Administrativ overdragelse fra salg til projekt
  • Diverse ad hoc- og salgsorienterede opgaver

Faglige kvalifikationer

  • Erfaring med lignende koordinerende funktioner er en fordel, men ikke et krav
  • Evne til at arbejde i et teammiljø
  • Erfaring med ERP-systemer, gerne Uniconta

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring fra lignende stilling – kendskab til B2B-salg og vindindustrien er en fordel
  • Er selvkørende og en selvstarter
  • Du er struktureret og evner at holde mange bolde i luften – også når det går stærkt
  • Evner at arbejde individuelt og samtidig trives i et team
  • Ser muligheder fremfor begrænsninger
  • Har gode IT-kundskaber heriblandt med Office-pakken

Vi tilbyder

Hos HARCO Heavy Lifting arbejder vi ud fra princippet om frihed under ansvar, det betyder, at du har rig mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen. Vi kan tilbyde et spændende og alsidigt job med gode udviklingsmuligheder. Du får gode og dygtige kolleger i et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø. 

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn baseret på dine kvalifikationer, inklusiv pensionsordning og sundhedsforsikring. Der er en frokostordning på arbejdspladsen, og der er tale om en fuldtidsstilling.

Om HARCO Heavy Lifting

HARCO Heavy Lifting A/S blev stiftet i 2020 og er i dag en førende virksomhed inden for rådgivning, projekter og serviceopgaver relateret til offshore- og vindsegmentet. Vi er en virksomhed i rivende udvikling og har modtaget anerkendelser og nomineringer, der understreger vores potentiale for yderligere vækst. Vi beskæftiger ca. 45 medarbejdere og servicerer nogle af verdens førende brands inden for havvindmøller.

Interesseret?

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis stillingen har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt via ansøgningsknappen nedenunder. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV.

HARCO Heavy Lifting ønsker, at alle medarbejdere skal have samme muligheder for ansættelse uanset alder, nationalitet, handicap, etnicitet, køn, seksuel orientering eller tro. Vi er forpligtede til at sikre et inkluderende arbejdsmiljø præget af respekt for alle, så alle føler sig fri til åbent at dele deres input og ideer.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Head of HR, Camilla Ankersen +45 4070 9755 / can@harco.dk

Vi behandler alle ansøgninger løbende og fortroligt. Stillingen vil blive besat, så snart vi finder den rette kandidat.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex