Vil du være med til at skabe vækst gennem stærk formidling af vores B2B-brands – og kan du kommunikere om komplekse produkter, så det fænger vores målgrupper? Hvis ja, så læs med her.

Du bliver en del af et team på ca. 10 dygtige marketing- og kommunikationsentusiaster der dækker hele paletten af de mest gængse marketingdiscipliner for at sikre BoligPortals stærke position i markedet.

Vi er i gang med en ambitiøs udvikling af kommunikationsindsatsen, og du træder ind i virksomheden på et spændende tidspunkt, hvor der vil være rig mulighed for at bidrage med ideer til udvikling af vores B2B-indsatser og bygge videre på det gode fundament, vores barslende kollega har været med til at skabe.

Dine primære opgaver vil være at udvikle og optimere kommunikationen om vores mange digitale produkter og tjenester på tværs af forskellige B2B-segmenter. Du har lyst til at gøre det komplekse simpelt gennem fængende formidling, der bringer teknologi, features, brancherapporter og analyser i spil på relevante kanaler.

Med sparring fra virksomhedens CMO er det dig, der er ansvarlig for at skabe kontinuitet om vores indsatser via contentplaner, du selv er med til at udvikle og eksekvere på.

Din hverdag vil centrere sig om følgende ansvarsområder:

  • Digitale kampagner og PR.
  • SoMe aktiviteter – primært LinkedIn og Facebook.
  • Indhold til vores e-mailmarketingaktiviteter.
  • Omsætte segmentanalyse/indsigt og kunde-feedback til konkrete aktiviteter.
  • Være brobygger mellem salg og marketing og sikre, at viden går på tværs og anvendes i vores markedsføring.

Du vil lejlighedsvist deltage på salgsmøder og præsentere marketingaktiviteter og planer samt drive egne projektmøder med dine kollegaer – her har du selv et stort ansvar for at tage initiativ og trække de rette fagligheder ind i dit arbejde.

Du har kolleger, som arbejder dedikeret med den tekniske del af e-mailmarketing og paid annoncering, og dermed er din vigtigste opgave at sikre den gode formidling, som er i øjenhøjde med vores målgrupper.

Hvem er du?
Du er kommunikationsnørd med lysten og evnen til at omsætte vores til tider komplekse produkter på en simpel og indbydende facon. Du har en stærk fornemmelse for, hvad der virker inden for en virksomhed som vores og er dygtig til at omsætte tidligere resultater til konkrete planer og handlinger.

Da du er den ansvarlige for at sikre kontinuitet om vores marketingaktiviteter rettet mod B2B, er du struktureret og nysgerrig efter at udforske nye muligheder – bakket op af et team, der kan levere dataanalyse og tests for hele tiden at finde den bedste retning.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan formulere stærke value propositions og skrive tekster, der indgår i salgs- og markedsføringsmateriale.
  • Har erfaring med B2B markedsføring, gerne fra bureau eller fra en SaaS-virksomhed.
  • Trives med - og har flair for - at skrive, udvikle og differentiere produktkommunikation over for forskellige segmenter.
  • Har en god forretningsforståelse og er nysgerrig på, hvordan konkrete tech-løsninger og features kan styrke vores tilbud til lejeboligmarkedet.
  • Du følger naturligt op på igangsatte aktiviteter og tænker naturligt i bl.a. leads og konverteringer.

Derudover vægter din indstilling til jobbet højt. Med begejstring og gå-på-mod formår du at tiltrække og engagere kollegaer fra både dit eget team samt øvrige afdelinger.

Hvad kan vi tilbyde?
Du tiltræder i et 37-timers barselsvikariat med start i april/maj 2024 (eller hurtigst muligt derefter) og foreløbigt året ud.

Du bliver mødt af 80+ dygtige kolleger i Aarhus, som brænder for hvert sit fagområde. Kulturen bærer præg af en uformel tone, flad struktur og høj faglighed. Du bliver en del af et hus med godt sammenhold, gensidig respekt, fleksibilitet og ordentlighed.

Vi arbejder agilt i 14-dages sprint, vi holder hinanden opdateret på igangværende arbejdsopgaver samt fokus gennem vores CHESS-morgenmøde, og vi arbejder ofte på tværs af afdelinger.

Vi evner en god blanding af at have det sjovt og have fokus på at forfølge og nå vores mål. Derudover tilbyder vi god frokostordning, sundhedsforsikring (som en del af din pensionsordning), fredagsbarer, sociale arrangementer i både teamet og med andre BoligPortal-kollegaer, PlayStation-rum, interne bordtennis- og bordfodboldturneringer samt imødekommende og inspirerende kollegaer.

Hvad er næste step?
Kan du se dig selv i rollen og som en del af BoligPortal? Så tøv ikke med at sende dit CV og en ansøgning vores vej.

Ansøgningsfristen er 10. april 2024. Dog gennemgår vi løbende modtagne ansøgninger og indkalder til samtale. Har du spørgsmål til stillingen, så ræk endelig ud til vores CMO, Katrine Bjerre, på +45 2332 1512 eller katrine.bjerre@boligportal.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex