Er du interesseret i at præge udviklingen indenfor radiografien i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, og kan du se dig selv som positiv sparringspartner i et tværfagligt og multikulturelt arbejdsmiljø?
Så har røntgenafdelingen radiograf stillinger ledige til besættelse snarest muligt eller efter aftale. Arbejdsugen i Grønland er 40 timer.
Stillingen er med skiftende vagter fra hjemmet.
Vi tilbyder dagvagter fra kl. 07.30 til 15.30.
Vagten på hverdage, der møder du fra kl. 8.00 – 16.00 og fortsætter med tilkald fra hjem indtil kl. 7.30 næste morgen.
Weekendvagt er 24 timers tilkald fra hjem.
Afdelingen i Nuuk er Grønlands eneste egentlige billeddiagnostiske afdeling. Derudover udføres der konventionel røntgen på 15 mindre sygehus langs den Grønlandske kyst.
I Nuuk udføres konventionelle røntgenundersøgelser, CT-scanninger, MR-scanninger samt ultralydsundersøgelser, kliniske mammografier og enkelte gennemlysningsundersøgelser.
Vi får personale fra Danmark, der kommer ca. hver 6. uge og laver mammografi.
Der udføres ca.17.000 undersøgelser om året i Nuuk, og 15.000 langs kysten.
Røntgenafdelingen i Nuuk har 2 Toshiba CT-scanner: 1Aquillion one og 1 Prime CT, 1 MR scanner Hitachi 0,4 T Aperto Lurent, 2 Toshiba DR system, det ene med gennemlysning, en Fuji FDR Go til udefoto
Vi arbejder i Medos RIS, Infinitt PACS og Cosmic EPJ.
Vi forventer i det nye år at få udskiftet vores MR-scanner til en 1,5 GE-scanner, af nyeste model
Det er en afdeling, der er præget af en høj grad af selvstændighed med ansvar og kompetence, da vi indimellem skal kunne fungere uden radiolog.

Vi tilbyder:
  • fast fuldtidsstilling evt. vikariat
  • introduktion til et selvstændigt udfordrende job
  • et alsidigt job med mange forskellige opgaver
  • et spændende og udviklende fagligt og tværfagligt miljø
  • fællesskab i en lille afdeling
  • oplevelser for livet både fagligt og privat


Vi forventer, at du har:
  • autorisation som radiograf
  • accept til at opgaverne bliver udført anderledes end du er vant til
  • lyst til at blive en del at vores multikulturelle afdeling
  • positiv og udadvendt, med sans for god humor
  • overskud til at være en god kollega
  • erfaring med DR/CT
  • gerne erfaring med MR, dog ikke et must

Om os:
  • 9 radiografer, 1 sygeplejerske, 1 røntgenassistent, 3 sundhedsassistent, 1 sundhedshjælper og 2 sekretærer
  • En god blanding af fastansatte og vikarer
  • Vi er hinandens netværk og har uhøjtidelig omgangstone hinanden imellem


Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.nun.gl

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: Efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 30. september 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved områdeleder for diagnostisk og terapeutisk område Cosmus Pyndt på tlf. (+299) 55 72 20 eller på e-mail: cosp@peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Søg denne stilling

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex