Kemisk Institut ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger instruktorer til Kemisk Instituts studiecafé. Der søges 8-12 instruktorer med et brændende ønske om at hjælpe. Kemisk Institut tilbyder lektiehjælp til alle førsteårskurser samt udvalgte andetårskurser på bacheloruddannelsen i kemi, medicinalkemi og nanoscience.



Studiecaféen afholdes hver fredag i undervisningsugerne i blok 1-4 kl. 13.00-15.00 på HCØ. Kursusbeskrivelser for de enkelte kurser er offentliggjort på http://kurser.ku.dk/



Arbejdsopgaver:

Arbejdet består i at hjælpe de studerende med forefaldende arbejde i de pågældende kurser: Primært de ugentlige afleveringsopgaver samt hjælp til generelle spørgsmål til pensum. Som instruktor har man adgang til opgaver og evt. facitlister på forhånd. Lektiehjælpen foregår i en afslappet atmosfære, og det forventes man kan deltage i en faglig diskussion med de studerende, ud over det forventede pensum for dagen.



Kvalifikationer:

Stillingerne kan søges af:

Du er bachelorstuderende på 3. år eller kandidatstuderende i kemi, nanoscience, medicinalkemi eller en tilsvarende uddannelse. Det er et krav, at du er studerende.

Du har gennemført kurser, der giver dig faglig kompetence til at kunne hjælpe i et eller flere af følgende kurser:

  • Uorganisk kemi 1 (KemiU1)
  • Python for nanoscience
  • Grundlæggende organisk kemi (KemiOrg)
  • Grundlæggende nanokemi
  • Introduktion til matematik for de kemisk fag (MatIntroKem)
  • Uorganisk kemi 2 (KemiU2)
  • Anvendt matematik for kemikere (AnvMat)
  • Indledende medicinalkemi
  • Bioorganisk kemi
  • Organisk kemi for biovidenskab
  • Kemisk binding (KemiBin)
  • Anvendt spektroskopi (AnvSpek)
  • Termodynamik og kinetik (TermoKin)
  • Fysisk kemi for biokemikere
  • Elektrostatik og dataanalyse
  • Mekanik for nanoscience


For pensum mm. se kurser.ku.dk.



I din jobansøgning må du meget gerne fortælle, hvilke kurser du er interesseret i at undervise i.



Løn- og ansættelsesforhold:

Ansættelsen er tidsbegrænset for en periode på 2 år med start pr. 1.9.2024 eller snarest muligt herefter.


Ansættelsen er omfattet af overenskomsten mellem Skatteministeriet, Studenter- ansattes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende. Læs Cirkulære om overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv.Lønnen udgør 234,10 kr. pr. time (1. oktober 2023 niveau).



Det er et krav for ansættelse at man er indskrevet som studerende på en videregående uddannelse.



Per session af 2 timer gives desuden ½ times forberedelsestid. Der er ikke noget minimum antal timer eller kurser, men det er selvfølgelig en fordel, at kunne undervise i flere kurser. Som udgangspunkt bliver hver lektiehjælper tilknyttet 2 kurser og har ca. 10 sessioner i løbet af året. Afløsere har som udgangspunkt ingen timer, men står til rådighed hvis der er brug for hjælp.



Ansøgning:

Er du interesseret i stillingen beder vi dig sende en ansøgning bilagt bevis på indskrivning, via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget), så den er universitetet i hænde senest den 29.4.2024.



Ansættelsessamtaler vil finde sted medio juni.



Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Yderligere oplysning om stillingerne:

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til den kursusansvarlige underviser.

Det fremgår af kursusbeskrivelsen på http://kurser.ku.dk/ hvem der er kursusansvarlig underviser.



Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet udbyder natur- og biovidenskabelige uddannelser. Forskningen og uddannelsesaktiviteterne er organiseret i et antal institutter samt studienævn og ph.d.-udvalg. Der er 4.500 ansatte, 1.000 ph.d.-studerende og 9.500 studerende. Fakultetets årlige budget er på godt 3 mia. kr. Læs mere på http://science.ku.dk/

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex