AARHUS GYMNASIUM, Tilst, søger en eller flere lærere med undervisningskompetence i arabisk, design og arkitektur, fransk og/eller erhvervsøkonomi, der med engagement og energi vil være med til at skabe en skolehverdag, hvor høj faglighed, læring og trivsel prioriteres for elever og medarbejdere.

Undervisningsopgaven vil primært være på STX og HF som en del af elevernes valgfag, kreative fag, sprogfag og fagpakker. Der er tale om stillinger, der alt efter fagkombination og kvalifikationer kan være som adjunkt, lektor eller årsvikar på deltid eller fuldtid. Vi søger desuden en læsevejleder gerne med gode it- og engelskkvalifikationer.

AARHUS GYMNASIUM, Tilst, har ca. 450 elever og er et lokalt forstadsgymnasium med et bredt udsyn. Vi har fortrinsvist lokale elever på STX og HF og elever fra hele verden på pre-IB og IB. Vi har med IB-uddannelsen og medlemskab af Globale Gymnasier en tydelig international profil, og skolens internationale miljø forstærkes af medarbejdere med mange forskellige kulturelle baggrunde.

Vi har en omgangsform præget af åbenhed ledelse, lærere og elever imellem, og vi prioriterer at være der for vores elever og for hinanden. Vi møder eleverne i øjenhøjde for at gøre dem så dygtige som muligt, og på såvel STX som HF er vores løfteevne god.

Som nyansat får du tilknyttet en mentor, der kan hjælpe dig godt i gang på skolen.

Profil
Vi lægger især vægt på, at du

  • har en kandidatgrad i et eller flere af fagene, evt. i kombination med andre fag fra gymnasiets fagrække og / eller en supplerende læsevejlederuddannelse.
  • trives med at møde eleverne i øjenhøjde og fagligt og trivselsmæssigt at favne eleverne i al deres mangfoldighed.
  • er god til klasserumsledelse med blik for læringsfælleskabet og elevernes tilknytning til undervisningen.
  • har gode organiserings- og planlægningsevner og holder af at samarbejde om arbejdsopgaverne.
  • som læsevejleder har en relevant uddannelse og mod på at hjælpe elever fra vidt forskellige sproglige og nationale baggrunde.
  • på grund af skolens internationale profil er gode engelskkundskaber en fordel. Dette er særligt relevant for vores læsevejleder, der skal kunne gennemføre ordblindetests og opfølgende arbejde heraf på vores engelsksprogede uddannelser.


Ansættelsesvilkår
Dit arbejdssted vil være AARHUS GYMNASIUM, Tilst. Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst. Ansættelsens start er d. 5. august 2024.

Oplysninger om opslaget fås ved henvendelse til rektor Marie Kongskov på mako@aarhustech.dk.

Vores medarbejderstab er mangfoldig, og vi opfordrer alle uanset alder, køn og etnicitet til at søge stillingerne. Ansøgningsfristen er d. 22. maj, men vi behandler ansøgningerne løbende.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex