"I Forenede har vi fokus på, at vores medarbejdere går glade på arbejde".

Brænder du for at kreere helt særlige måltider og kan du få maden til at smage fantastisk? Så er det helt sikkert dig, vi søger.

I vores kantine på Carlsberg går vi op i ærlig og oprigtig madlavning og sætter en ære i at være i tæt kontakt med vores gæster. Vi bruger friske råvarer og laver alt fra bunden, så man får den bedste smagsoplevelse og kvalitet. Vores kokke er der altid til at lytte til gæsternes ønsker, så måltiderne er efter deres smag. Vi tror på at dét at skabe en hyggelig, nærværende og personlig atmosfære, hvor gæsterne føler sig velkomne, er nøglen en fornøjelig spiseoplevelse.

Vi søger en kok til en fuldtidsstilling på kantinen på Carlsberg i Fredericia med tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen vil ligge mellem kl. 06:00 - 15:00 mandag til fredag. Du bliver en del af et team af professionelle køkkenfolk samt et stærkt og supporterende bagland af dygtige kolleger.

Hvem er du, og hvad kan du bidrage med?

  • Du er faglært kok/cater og har erfaring fra lignende stilling
  • Du kan arbejde selvstændigt og ansvarligt samt prioritere egne opgaver
  • Du bringer godt humør med på arbejde, og kan holde overblik - også når det spidser til
  • Du kommunikerer klart på dansk og engelsk

Vi tilbyder

  • Løn ifølge Kantineoverenskomsten
  • Pensionsordning, sundhedsforsikring samt personalegoder.
  • Som ansat i Kokkenes Køkken tilbydes du også attraktive lejeboliger til din ferie i både ind- og udland.

Kokkenes Køkken sætter fokus på alle sanser!

Kokkenes Køkken driver kantiner hos flere og flere virksomheder i Danmark, hvor vi har hævet niveauet for kantinedriften gennem fagprofessionelle køkkenfolk på alle pladser i køkkenet, neurogastronomi og et stort fokus på lokale råvarer i sæson. Vi tilbyder alt fra morgenmad, frokost og aftensmad til mødeforplejning, events, take-away samt medarbejdercaféer.

Vi er et godt team af køkken- og driftsmedarbejdere, alle med lang erfaring og gode kompetencer inden for branchen.

Ansøgning

Lyder det som en spændende opgave, så upload din ansøgning samt CV til os via nedenstående link hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.

I forbindelse med din opstart sørger vi for, at du får en god introduktion til vores koncept SANS! og til vores univers af madglæde.

Spørgsmål til jobbet kan rettes til driftschef Majbritt Eriksen på mail mmer@kokkeneskoekken.dk.

Velkommen til Danmarks største privatejede Facility Service virksomhed

Kokkenes Køkken er del af Forenede Service, Forenede Service A/S er en mangfoldig virksomhed, der beskæftiger ca. 3.000 medarbejdere fra knapt 100 forskellige nationaliteter. Vores medarbejdere servicerer flere hundrede tusinde personer, når de dagligt leverer services inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og erhvervsvirksomheder i Danmark.

Forenede Service A/S er en del af Forenede Koncernen som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 2,8 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Care og Forenede Service i Danmark og Sverige.

Du kan læse mere om Kokkenes Køkken på Kokkenes Køkken

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex