Vores dygtige beregner gennem mange år går ned i tid og vi søger nu hans afløser. Vi søger en dygtig og kvalitetsbevidst tilbudsleder til kalkulering og opfølgning af tilbud. Du skal være med til at sikre, at vores projekter kommer godt i hus. Vi tilbyder et spændende og ansvarsfuldt job, der dagligt vil kræve, at du bringer al din ekspertise og erfaring i spil.

I Kaj Bech har vi stor erfaren og ekspertise i opførelse og renovering af broer, tunneler, anlæg, havne, erhvervsbyggerier, infrastruktur indenfor energi og transport hvoraf egenproduktionen hovedsageligt består af jord, kloak og beton, men hvoraf styringen af hele projektet normalt varetages af os.

Opgaver og ansvarsområder
Vores projekter omfatter arbejde i fag-, hoved- og totalentrepriser, men omfatter også egenproduktion, jord, kloak, beton og belægning.

  • Opmåling, beregning og udarbejdelse af tilbud på fag-, hoved- samt totalentrepriser.
  • Granskning af udbudsmaterialet forud for kalkulation.
  • Indhentning af priser og tilbud fra underentreprenører og leverandører.
  • Sparring med kollegaer om udførelse og arbejdsmetoder mv.
  • Udarbejdelse af prækvalifikationsmateriale
  • Tænke risikovurdering ind i tilbudsgivning.
  • Videreformidling og koordinering til kolleger, herunder overlevering af tilbud til formænd, bygge- og projektledere.
  • Deltage i besigtigelser og kontraktmøde
  • Indarbejde LCA-data i vores kalkulationsprogram
Om dig
Din baggrund kan være mangeartet. Idet opgaverne til tider kan være komplekse, er det af afgørende betydning, at du har min. 5 års erfaring med kalkulation og tilbudsberegning.

Herudover forventer vi at du:

  • Har erfaring med projektgranskning og forståelse for projektsammensætning.
  • Har et indgående kendskab til kalkulation, både hvad angår egenproduktion og underentrepriser.
  • Har en god økonomiforståelse, hvor det at arbejde med tal er rutine.
  • Har en bred forståelse for komplekse projekter, da de ofte defineres i tilbudsafdelingen.
  • Du har erfaring med Sigma.
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til CAD-programmer, men ingen betingelse.
  • Du er systematisk, analytisk og har et stort overblik.
  • Har et godt overblik og er god til at eksekvere og afslutte
  • Trives med deadlines, og kan lide at have ansvaret, men kan koble fra i fritiden
Vi tilbyder
Vi værdsætter og værner om et godt arbejdsmiljø. Du vil få stolte kolleger, som tager deres opgaver alvorligt og som samtidig hjælper hinanden og har det sjovt. Vi er en virksomhed der er kendt for at have en god virksomhedskultur og blev i 2023 nomineret til Årets Medarbejderkultur i Holstebro.

Om Kaj Bech A/S
Kaj Bech A/S er total- og hovedentreprenør beliggende i Holstebro. Virksomheden er stiftet i 1946 af Kaj Bech og i dag er det tredje generation der driver det videre. Vi beskæftiger i dag ca. 210 mænd/kvinder fordelt på 4 afdelinger: Byg, Anlæg, Park og Vej. Vi udfører primært opgaver i hoved- og totalentrepriser, og vi dækker hele Danmark. Virksomheden har hovedsæde i Holstebro. Kaj Bech er ISO certificeret indenfor arbejdsmiljø DS 45001, miljø DS 14001, kvalitet DS 9001 samt jernbanesikkerhed DS 21001.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at ringe eller skrive en mail til Niels Kruse, hvis du har spørgsmål til annoncen.

Niels Kruse, Afdelingschef Byg
+45 22 70 88 49
nk@kajbech.dk

Ansøgning
Klik på knappen "Søg stillingen" og udfyld ansøgningen online. Vi afholder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet den rette til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex