På vegne af Samsung søger Foundever nye kundeservicetalenter

Kan du yde en god kundeservice og agere problemløser? Kan du lide at arbejde i et travlt, men spændende miljø i et ungt og dynamisk team? Så er det dig, vi mangler til varetagelse af kundesupport på vegne af Samsung.

Om Jobbet?

Arbejdet består hovedsageligt i at besvare spørgsmål af teknisk karakter samt teknisk fejlsøgning. Dette foregår primært via telefon, men også via e-mail, chat og eventuelt lidt på diverse sociale medie platforme.

I og med en stor del af arbejdet vil være af skriftlig karakter, er det derfor vigtigt, at du er forholdsvis god på skrift.

Arbejdet er rettet direkte mod Samsungs danske privatkunder, og du vil være en del af hele Samsungs nordiske supportteam.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Er kundeminded, effektiv og mødestabil.
  • Har en positiv attitude omkring problemløsning og hjælper med at opretholde den høje standard af service, som Samsung forventer.
  • Er omstillingsparat.
  • Tager ansvar for dit eget arbejde og samtidig vil indgå i tæt samarbejde med hele det danske team omkring de fælles mål, der skal opnås.
  • Er god skriftlig på både dansk og engelsk.

Vi tilbyder dig

  • En 37 timers stilling med opstart 21. Maj 2024
  • Oplæring i produktgrupper
  • Individuel udviklingsplan med gode karrieremuligheder
  • Attraktivt arbejdsmiljø med gode kollegaer
  • Medarbejderrabat på Samsung-produkter
  • En lønpakke med følgende elementer:
    • Grundløn: 18909,22 kr.
    • 9 % fritvalgskonto: 1701,88 kr.
    • Samt pensionsopsparing, sundhedsforsikring, tillæg for aften- og weekendarbejde og mulighed for optjening af bonus.

Arbejdstider

Arbejdstiden består af skiftende arbejdstider med treugers rotation. Timerne skemalægges i følgende tidsrum:

  • Hverdage: 08:00 – 20:00
  • Lørdag og søndag: 10:00 – 15:00

Arbejdssted:
Agerhatten 27B, 5220 Odense SØ.

Ansøgning

  • Skriftlig ansøgning og CV sendes til: tobias.lethpetersen@foundever.com hurtigst muligt
  • Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig :-)

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex