Er du klar på et spændende arbejde, hvor både hænder og hjerne bliver udfordret? Så er du måske vores nye konditor.

Om os: Hornbæk Bageri Hos os skal det knase, dufte skønt, ligne en million og smage fantastisk... Vi hos Hornbæk Bageri er stolte af at have en lang historie i Randers. I mere end 100 år har Hornbæk Bageri leveret friskbagt brød og kager skabt med en tradition for godt håndværk. Som konditor bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi skaber gode smagsoplevelser for vores kunder. Vi har brug for en dygtig konditor, der er klar på at lave produkter, som vi er stolte af. Du kommer til at arbejde med alt inden for faget.

Om dig: Vi forventer, at du er uddannet konditor og har erfaring fra lignende stillinger. Derudover er det vigtigt at du er passioneret for kager og klar til nye spændende udfordringer i kageverdenen. Du er positiv, serviceminded og nysgerrig med flair for detalje og akkuratesse. Samtidig skal du være mødestabil og kunne håndtere daglige udfordringer med et smil – også når det går stærkt. Du skal kunne indgå i et team og bidrage til et godt kollegaskab.

Vi tilbyder: En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor du vil indgå i vores team af passionerede konditorer. Konditoriet har stor fokus på service og oplevelse. Sortimentet tilpasses efter årstiderne og trenden indenfor kager. Du vil som konditor hos os være med til at vedligeholde og udvikle vores produkter både visuelt og smagsmæssigt. Konditorerne møder ind i forskellige tidsintervaller. Weekendarbejde lørdag og søndag indgår hver anden weekend. Du får gode kollegaer i et godt arbejdsmiljø med ordnede forhold.

Har ovenstående interesse? Så kontakt bagermester Jesper Christensen på tlf. 86 42 29 56 eller jc@hornbaekbageri.dk.

Samtaler afholdes løbende. Vi forbeholder os derfor retten til at lukke stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex