Vi leder efter maskinførere til vores CASE 250D LC og CAT 335 NGH til anlægsprojekter på Sjælland, primært Holbæk-området.

FAKTA OM MASKINERNE
Begge maskiner er fra 2021 og har aftagelig rotortilt og klo. CAT'en har trimble GPS og CASE'en har Leica GPS.

ARBEJDET, DER SKAL UDFØRES:

  • Byggemodning og grundarbejde
  • Omhyggelig opgravning ifm. kloakarbejde og installation af vand og el
  • Effektiv flytning af jord, sand og lignende materialer
  • Forberedelse til belægningsarbejde samt udlægning af muld


HVAD KAN VI TILBYDE DIG?

Vores projekter varierer i størrelse og varighed, så du vil aldrig kede dig. Vi tilbyder frihed under ansvar og en aktiv hverdag med gode kollegaer, og hvor der er en god samarbejdsånd i sjakket. Vi sætter sikkerhed og godt arbejdsmiljø højt. Derudover kan du forvente:

  • En varierende hverdag fyldt med spændende udfordringer
  • Dynamisk arbejdsplads med engagerende kolleger og fokus på medarbejdertrivsel
  • Muligheder for at udvikle dine færdigheder og kompetencer
  • En uformel omgangstone
  • Stillingen er på fuldtid og der vil være firmabil til rådighed samt firmatelefon


HVEM ER VI?
Entreprenør Søren Kristiansen er en stærk organisation med omkring 50-60 dedikerede medarbejdere. Vi tror på, at vores succes er drevet af vores fællesskab, kompetencer og ordentlighed.
Vi er et datterselskab til Holbøll A/S, som i dag råder over ca. 220 medarbejdere. De har specialiserede byggeteams og en stærk økonomisk og teknisk kapacitet. Entreprenør Søren Kristiansen A/S har adgang til alle organisationens ressourcer, hvilket gør det muligt at investere i specialudstyr, videreuddanne medarbejderne og derved udføre langt flere forskellige og omfattende projekter med minimal involvering af eksterne samarbejdspartnere.

Sådan ansøger du

Ring til vores afdelingschef Allan Løfwall-Johansen på tlf.: 31 56 25 28 (man-tor: 6.30-16.00 eller fre: 6.30-12.00) .
Du er også velkommen til at sende ansøgning og CV til job@soeren-kristiansen.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex