Institut for Matematiske Fag søger instruktorer til kurser, som udbydes på instituttets bacheloruddannelse og på kandidatuddannelse i perioden 2. september 2024 – 26. januar 2025 henholdsvis blok 1 og 2. Vi er på udkig efter studerende, der gerne vil udvikle sig fagligt og som underviser.

Arbejdsopgaver

Instruktorernes opgaver varierer fra kursus til kursus, men omfatter typisk:

  1. Forberedelse og afholdelse af ugentlige øvelser for studerende på det givne kursus
  2. Ugentlige møder mellem undervisere og instruktorer på kurset, hvor man sparrer om opgaveløsning og øvrige undervisningsrelaterede emner
  3. Rettearbejde af opgaver
Kvalifikationer

Stillingerne kan søges af studerende ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Økonomisk Institut, der har gennemført en af bacheloruddannelsernes 1. år eller har tilsvarende niveau.

Omfang

​Ansættelsen er tidsubegrænset, men ophører uden yderligere varsel ved ophør af din indskrivning som studerende.

​De ledige instruktorater er på følgende kurser:

Blok 1

  • Algebra 1 (Alg1)
  • Brownian Motion (BM)
  • Diskrete matematiske metoder (DisMat)
  • Introduktion til de matematiske fag (MatIntroMat) (regne- og mapleinstruktorater)
  • Introduktion til matematik i naturvidenskab (MatIntroNat) (regne- og mapleinstruktorater)
  • Introduktion til numerisk analyse (NumIntro)
  • Lebesgueintegralet og målteori (LIM)
  • Finansering 1 (Fin1)
  • Matematisk Analyse (MatAn)
  • Matematik og databehandling (MatDat)
  • Statistisk dataanalyse 1 (StatDat1)
  • Statistik for biokemikere (StatBK)
  • Stochastic Processes in Continuous time
  • MATH studiecafé
Blok 1-2

  • Introduktion til lineær algebra og analyse (LinALys)
  • Mathematical Finance
Blok 2

  • Lineær algebra i de matematiske fag (LinAlgMat)
  • Introduktion til matematik for de kemiske fag (MatIntroKem)
  • Introduktion til økonomi (ØkIntro)
  • Sandsynlighedsregning og Statistik (SS)
  • Continuous Time Finance (FinKont)
  • Finance 2
  • Kompleks funktionsteori (KomAn)
  • Grundlæggende livsforsikringsmatematik (Liv1)
  • Sandsynlighedsteori (Sand)
  • Matematik/Statistik (MatStat), (også kaldet MatStatBio)
  • Statistiske Metoder (StatMet) (tidl. Matematisk Statistik)
  • Operationsanalyse 1 (OR1)
  • Topics in Probability
  • MATH Studiecafé
Kursusbeskrivelser for de enkelte kurser kan tilgås her.

​Antallet af instruktorater afhænger af antallet af tilmeldte studerende til kurserne.

MATH Studiecafé

MATH Studiecafé vil i princippet dække alle kurser, men hovedvægten vil være på indhold fra førsteårskurserne. Forud for blokstart får de tilknyttede instruktorer tilsendt en vagtplan.

Angiv på din ansøgning om du er interesseret i at indgå i MATH Studiecafé.

Instruktorworkshop

Eftermiddag d. 22. august afholder instituttet en MATH instruktorworkshop for nye instruktorer. Workshoppen har til hensigt at klæde nye instruktorer på til instruktoropgaverne. Vi forventer at alle nye instruktorer deltager (aflønnet) – erfarne instruktorer er også velkomne til at deltage.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen er omfattet af overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Lønnen udgør kr. 234,10 pr. time (1. oktober 2023 niveau).

Ansøgning:

Send ansøgning bilagt karakterudskrift, elektronisk via jobportal.ku.dk, så den er universitetet i hænde senest den 5. maj 2024.

​Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger om stillingerne

Ved spørgsmål kan du kontakte instruktor@math.ku.dk eller den respektive kursusansvarlige. Kursets kursusansvarlige fremgår af kursusbeskrivelsen.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex