Virksomhed:

AG GRUPPEN er en projektudviklings virksomhed med egen byggeorganisation, grundlagt i 1986.

Hos AG GRUPPEN udvikles byggeprojekter i samarbejde med arkitektfirmaer, investorer og brugere der med byggeriets arkitektur og funktionalitet skaber attraktive boliger og erhvervsbyggeri. Byggerierne udføres af underentreprenører og styres af AG GRUPPEN’s projekt- og byggeledelse der er placeret på byggepladsen under hele byggeriet. Blandt kunderne finder man de danske pensionskasser og store private ejendomsselskaber. AG GRUPPEN har base i Odense og kontor i København og Aarhus. Der er i dag ca. 60 medarbejdere beskæftiget, primært ingeniører, konstruktører byggeteknikere og funktionærer. Læs mere om virksomheden på www.aggruppen.dk

Jobbet:

Det er byggelederens opgave at føre tilsyn med underentreprenører, fagentreprenører og øvrige leverandører på aktuelle projekter, med ansvar for kvalitetssikring, samt overholdelse af tidsplaner. Derudover medvirker byggelederen også aktivt til at sikre overholdelse af sikkerheden på byggepladsen, i samarbejde med projektledelsen. Det er endvidere byggelederens ansvar at sikre styring af ressourcer, og daglig tidsplanlægning, udarbejdelse af arbejdsplaner og opfølgning.

Faglige kompetencer:

Du har erfaring med teamledelse, og kan medvirke til at skabe et godt og tillidsfuldt samarbejde på byggepladsen. Du har en bred byggefaglig viden, og erfaring i samarbejde med underentreprenører, for større og gerne flere byggeprojekter samtidig. Din baggrund kan f.eks. være en håndværksmæssig uddannelse, efterfulgt af minimum en uddannelse som bygningskonstruktør BTH, eller ingeniør indenfor byggeri, men vigtigst er byggeteknisk erfaring med hele forløbet fra forskellige byggeprojekter, og fagentrepriser fra 20 mio. og opefter. Endelig har du en god økonomisk indsigt, god forretningsforståelse, kombineret med gode kontakt- og forhandlingsevner, og gennemslagskraft. Derudover har du stærke kompetencer på struktur og overblik, samt gode IT-kundskaber. Officepakken er et integreret værktøj i din dagligdag.

Personlige kompetencer:

Som person besidder du et stort drive, et højt engagement, en proaktiv indstilling, samt en entreprenant tilgang til opgaverne, og kan fremelske forudseenhed. Du tager 100% ejerskab på opgaverne, selvom du indgår i teams. Du er ærlig og står ved dine holdninger, men du er også rummelig og evner at engagere andre. Som leder er du resultatorienteret, synlig og aktiv i processerne, og god til at kommunikere.

Virksomheden tilbyder:

Du tilbydes en spændende stilling i en dynamisk og velrenommeret virksomhed, hvor du får stor indflydelse på din hverdag. Du vil blive grundigt introduceret i AG GRUPPEN’s forretning, og få vejledning og støtte i dit arbejde. Lønpakken indebærer fast løn + pensionsordning. Der er optimale muligheder for udvikling i et arbejdsmiljø, hvor åbenhed, arbejdsglæde og humor vægtes højt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jørgen Ole Jensen på 60 17 17 07 joj@rekrutteringsteam.com

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex