Vi søger en ny og frisk VVS-montør til vores erfarne team i Haslev, som løser både serviceopgaver og fjernvarmekonverteringer.

Vores VVS Service team i Haslev består af friske og erfarne montører, som alle er eksperter indenfor serviceopgaver og ikke mindst fjernvarmekonverteringer. Flere af vores montører har været her længe, og det kommer sig af en nærværende ledelse, fri til tiden og struktur på arbejdsdagen.

Som montør hos FLD er du tæt på både din leder og kollegaer. Vi lægger vægt på at have et godt forhold til hinanden og afser gerne tid i hverdagen til sparring og en kop kaffe.

Vi tror nemlig på, at hvis du har det godt – så gør du det godt.

Du vil hurtigt opleve at få frihed under ansvar, og du får stor indflydelse på planlægningen af din egen hverdag. Vi ved, det betyder noget for vores montører med en struktureret og tilrettelagt arbejdsdag, og derfor er dette et stort fokus hos os.

Du kommer til at arbejde med både serviceopgaver og fjernvarmekonverteringer i rammeaftaler på Sjælland. Vores afdeling i Haslev er blandt sværvægterne, når det gælder fjernvarmekonverteringer, og vi er blandt branchens mest erfarne på dette område.

FLD har ca. 230 medarbejdere og er med vores 4 afdelinger placeret på hele Sjælland i flere sektioner. Du vil dermed blive en del af en god og solid håndværkervirksomhed, hvor vi både lægger vægt på fagligheden og individet.

Vi kan tilbyde dig:
– En struktureret arbejdsdag med fri til tiden
– Årlige MUS samtaler og en tæt dialog med din leder
– En god og grundig opstart
– Gode udviklingsmuligheder for dig via vores store kursusudbud i FLD Skolen
– Sociale arrangementer, både i afdelingen og for hele firmaet
– Lønpakke inkl. pension og en god sundhedsforsikring

Vi forestiller os, at du er:
– Ansvarsbevidst og pligtopfyldende
– God til at arbejde selvstændigt og løsningsorienteret
– I besiddelse af en god ordenssans og arbejdsmoral
– Erfaren med både serviceopgaver og fjernvarmekonverteringer

Bilen er klar til dig!
Vi har en bil klar, som står og venter på dig. Kontakt serviceleder, Jens Erik Rasmussen på tlf. 22101451 eller mail, jenserik@fld.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex