OMRÅDE: Region Sjælland - Frederikssund

LIDT OM MIG:
Jeg er en glad dreng på snart 6 år som bor med mine forældre, storebror og vores kat i Frederikssund. Jeg har fået at vide, at jeg er en helt unik dreng. Jeg er nemlig født med en sjælden genfejl som kun ca. 100 på verdensplan har. Den gør at jeg er meget forsinket i min udvikling, og kan det meste som en baby på 6 mdr. kan. Jeg kan sidde selv og ”møffe” mig rundt som en rigtig soldat, men har ikke lært at kravle og gå. Min mad får jeg i en Mickey mave sonde, men jeg elsker at smage på alt hvad du stiller foran mig. Mine øre driller rigtig meget og giver mig tit smerter og ubehag, så jeg bliver ked af det. Du trøster mig bedst ved kram og omsorg, og når du holder om mig kan jeg bedre mærke mig selv.

Jeg har ikke lært at snakke, så jeg ”snakker” med lyde. Faktisk kan jeg skrige rigtig højt og længe ad gangen. Det er ikke altid fordi jeg er ked af det, men jeg har ikke andre måder at ”snakke” på. Mine forældre siger jeg kan skrige så højt, at de tit er nødt til at have ørepropper i ørerne.
Mine forældre siger jeg er en rigtig charmebøf, så hvis du har lyst til at blive en del af min hverdag, er jeg sikker på vi nok skal få nogle gode timer sammen.

JOBBESKRIVELSE:
Her får du muligheden for at skabe en unik relation til en skøn dreng.
Dit arbejde er at være sammen med Elton om eftermiddagen når han kommer hjem fra børnehave samt i weekenderne, så hans forældre kan blive aflastet. Du vil indgå i et godt team omkring Elton.

Jobbet består i at tage imod Elton når han kommer hjem, gå en lang tur i naturen med ham, lave hyggelige aktiviteter og hjælpe med motorisk træning. Elton har brug for 1:1 støtte til alt, hvilket betyder at du skal varetage al personlig pleje, spisesituationer og hans daglige bad.

Det er vigtigt at du er i god fysisk form, da der er flere løft af Elton. Selvom han er en lille dreng af hans alder vejer han ca. 15 kg.
Din erfaring er ikke afgørende, for familien er det vigtigt at du er omsorgsfuld, tålmodig, god til børn, stabil og selvstændig. Du vil blive lært godt op af en kollega på teamet.
Stillingen er en deltidsstilling på 10-15 timer i snit pr. uge. Timerne ligger fordel på 1-3 vagter om ugen. Vagterne hedder ofte kl. 15.00-20.30 på hverdage og 12.00-20.00 i weekender. Timerne bliver planlagt i samarbejde med familien hver måned.

KVALIFIKATIONER:

  • Omsorgsfuld
  • God til børn
  • Fleksibel
  • Stabil
  • Selvstændig

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: 1. april 2024
  • Deltid: 10-15 timer i snit pr. uge.
  • Sidste frist for ansøgning: 25.03.24.
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet.
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Løn gives efter uddannelse, erfaring og kvalifikationer

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til Handicapformidlingen på mail: sisse@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Sisse Frankfurth på mail: sisse@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 963 175 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300075

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex