Fin produktions planlægger

Besidder du et stort overblik og ønsker du en afvekslende hverdag i et blandet kontor -og produktionsmiljø? Så er det måske lige dig vi søger efter.

Om jobbet

Du vil blive en del af vores team i Sønderborg, hvor du som vores nye planlægger vil have kontor tæt på produktionen. Du bliver en del af et velfungerende og engageret team af faglige dygtige kollegaer i et godt arbejdsmiljø med en flad struktur og højt til loftet.

Opgaver:

  • Produktions-og finplanlægger ordrer
  • Koordinere materialetilgængelighed med indkøb
  • Facilitere opfølgning på detailplan og forecast
  • Ajourføre og vedligeholde data i AX
  • Sikre optimal struktur og flow i proces og kommunikation
  • Tilsikre optimalt samarbejde og koordinering med de respektive afdelinger
  • Håndtering og klargøring af emner til produktionen.

Din profil:

Som vores kommende kollega er det vigtigt, at du har erfaring fra en lignende stilling med nogle af ovenstående punkter.

Kompetencer og kvalifikationer:

Vi har en forventning om, at du har en uddannelse indenfor produktion, teknik eller supply chain.

Du er rutineret IT-bruger og har erfaring med MSOffice, det er en fordel, hvis du har kendskab til Dynamics AX.

Da du får en udadvendt rolle i vores organisation, er det vigtigt at du kan lide at skabe de gode relationer og kommunikation på tværs af organisationen, hvor det til tider kræver at du er opsøgende, vedholdende og har et glimt i øjet.

Vi er bevidste om vigtigheden i, at du får en grundig oplæring, så du efterfølgende kan løfte dit eget ansvarsområde. Du refererer til COO.

DAMM tilbyder

DAMM tilbyder en unik mulighed for at gøre en forskel og forme en spændende karriere i en international virksomhed. Du bliver en del af en professionel virksomhed med en flad organisation og en uformel tone, hvor den enkelte medarbejder tager ansvar. Blandt personalegoder kan nævnes sundhedsforsikring, frokost- og frugtordning samt deltagelse i firmasport og sociale begivenheder.

Er du interesseret i fuldtidsstillingen som produktionsplanlægger bedes du sende en ansøgning, hvor du uddyber din motivation for at søge stillingen, samt vedhæfte dit CV med de mest relevante erfaringer.

Du ansøger via hjemmesiden som guider dig sikkert igennem vores HR-system ((www.dammcellular.com/about-damm/jobs/ ). Vi modtager ikke CV og ansøgning via mail.

Vi afholder løbende samtaler, derfor ser vi frem til at modtage din ansøgning så hurtig som mulig.

Vi glæder os til at høre fra dig

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex