KONSULTATIONSSYGEPLEJERSKE TIL LÆGEHUSET I GIVE

Vi søger en ny sygeplejerske med ansættelse ved Lægehuset i Give med tiltrædelse d. 12.8.2024 eller efter aftale. Stillingen er på 25-30 timer om ugen evt. med mulighed for flere timer hen ad vejen. Arbejdstiden vil fortrinsvis være fra kl. 8-13.

Vi er et stort lægehus med 5 faste læger, lægevikar, 1-3 uddannelseslæger, en velfungerende og kompetent personalegruppe bestående af 5 sygeplejersker, 5 social- og sundhedsassistenter, 2 sekretærer og 1 praksismanager.
Vi har ca. 10.500 patienter tilknyttet vores praksis.

Du vil få en spændende og varieret arbejdsdag med tæt patientkontakt og komme til at varetage mange forskelligartede opgaver. Du vil komme til at arbejde med bl.a. kronikerforløb, fjernelse af elementer, børneundersøgelser, svangre optagelse, akutte pt. og meget mere.
Vi har et tæt samarbejde læger og personale imellem og sætter faglighed og god service meget højt.
Du skal kunne arbejde både selvstændigt og indgå i et tæt samarbejde med de øvrige sygeplejersker.
Du må meget gerne have erfaring fra praksis, men er bestemt ikke et krav.

Du kan glæde dig til en hverdag med mange gode stunder, grin og gode kolleger der har øje for hinandens trivsel. En rigtig god arbejdsplads med et sundt kollegialt fællesskab og masser af arbejdsglæde.

Har du lyst til at høre mere om stillingen eller om vores lægepraksis er du meget velkommen til at kontakte Karen Marie Sand, Praksismanager på praksismanager@laegehusetigive.dk eller tlf. 5355 5125.

Ansøgningen sendes til flg. mail: personalegive@proton.me
Ansøgningsfrist senest d. 6.6.2024.
Samtaler afholdes i uge 25 og 26.
Løn efter overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Læger og personale ved Lægehuset i Give

Jobannoncen er indrykket på Jobindex.