Vi søger en ny kollega til Castberggård Job - et landsdækkende tilbud målrettet erhvervsaktive, som er døve, har en hørenedsættelse, tinnitus eller lydfølsomhed.

Den ledige stilling er på vores kontor i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup, hvor du kommer til at arbejde med målgruppen og beskæftigelse på mange forskellige planer. Dine primære arbejdsopgaver er følgende:

Individuelle samtaler: Samtaler med borgere, som enten er ledige, pressede i deres nuværende job eller har brug for konkret rådgivning og vejledning.

Ansvar for kurser: Planlægning og afholdelse af kurset 'Bevar Dit Arbejde' for borgere, som har brug for viden og nye redskaber til at håndtere deres hørenedsættelse på arbejdspladsen.

Formidlingsopgaver: Du skal dele din/Castberggårds viden om borgere med hørenedsættelse på blandt andet jobcentre, arbejdspladser og audiologiske afdelinger.

Samarbejde og netværk: Du skal være med til at fortsætte vores gode samarbejde med blandt andet jobcentre, Høreforeningen og kommunikationscentre og repræsentere Castberggård Job i forskellige faglige netværk som for eksempel DTHS.


Vi forventer, at du:

  • Er uddannet audiologopæd/audiolog og har indgående viden om nedsat hørelse, tinnitus og lydfølsomhed. Det vil være en fordel, hvis du også har kendskab til konsekvenser heraf i et beskæftigelsesmæssigt perspektiv.
  • Har fokus på udvikling og samarbejde både internt og eksternt - en ægte holdspiller, der er relationsskabende og har fokus på netværk.
  • Har erfaring med - eller interesse for - formidling til større forsamlinger og formår at omsætte tung, faglig viden til relevant og forståelig information målrettet tilhørernes niveau.
  • Er mobil og fleksibel i forhold til at løse på opgaver på Sjælland og øerne. Det forudsætter også, at du har kørekort og egen bil til rådighed.
  • Er indforstået med, at Castberggård Job er en arbejdsplads med kontorer og kolleger i både Høje Taastrup og Urlev i Jylland, som med jævne mellemrum har brug for at samles til fællesmøder.
  • Er indstillet på at lære tegnsprog. Vi er en tosproglig arbejdsplads, hvor både dansk tegnsprog og dansk talesprog er en del af hverdagskommunikationen.



Vi forestiller os, at du som person:
  • Er empatisk med gode samarbejdsevner
  • Er åben og nysgerrig overfor nye ideer og tiltag
  • Er selvkørende og selvigangsættende
  • Trives med frihed under ansvar



Vi tilbyder:
  • En hverdag i Høje Taastrup med flinke og engagerede kolleger, der værdsætter høj faglighed, åbenhed, samarbejde, humor og godt humør.
  • Udvikling og samarbejde - på tværs af både fagligheder og vores kontorer.
  • Gode betingelser for at planlægge både dit arbejdsindhold og din tid inkl. mulighed for hjemmearbejdsdage.
  • En flad organisation, hvor der aldrig er langt fra idé til handling.
  • Mulighed for faglig sparring med kolleger og prioritering af efteruddannelse, der sikrer, at vi kontinuerligt er up-to-date med både metoder og teoretisk viden.



Arbejdstid: 37 timer/ugl. Løn efter kvalifikationer. Aften- og weekendarbejde kan forekomme.

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 11. juni.

Samtale: Finder sted i uge 25.

Ansættelse: 1. september 2024.

Ansøgning pr. mail til: job@cbg.dk

Vil du vide mere? Kontakt faglig leder Michael Olesen på mo@cbg.dk eller jobkonsulent Merethe Fuder Rasmussen på tlf. 52190610. Du er også meget velkommen til at besøge vores hjemmeside: www.cbgjob.dk

Jobannoncen er indrykket på Jobindex.