VÆR MED PÅ HOLDET - VI SØGER EN KOLLEGA

Salgs- og logistikkoordinator søges - med mulighed for deltid.

Brixglobal er en innovativ agentur- og handelsvirksomhed, der primært opererer inden for fødevareingredienser med salget centreret i Skandinavien og i Tyskland. Vi arbejder med mange af de store aktører med projekter med eksisterende produkter/ brands samt udviklingsprojekter af fremtidige fødevarer, hvor funktionalitet, omkostninger og trends går hånd i hånd.
Som et led i vores vækstrejse søger vi en ny dygtig kollega til en deltidsstilling som salgs- og logistikkoordinator. Stillingen er nyoprettet og spænder bredt over indkøb, logistik, salgssupport og administrativt arbejde. Det er derfor vigtigt for et godt match, at vores kommende kollega er fleksibel af mindset, omstillingsparat, evner at strukturere sine opgaver og deadlines samt kan kommunikere med samarbejdspartnere i forskellige funktioner og med forskellige kulturelle baggrunde.

Hovedparten af arbejdsopgaverne
vil dække over:

  • Ordrehåndtering fra leverandører og til kunder
  • Bestilling og koordinering af logistik
  • Dokumenthåndtering ift. myndigheder ift.
    import og eksport
  • Koordinerende samarbejde med leverandører
  • Servicering af kunder ift. diverse forespørgsler
  • Support på projektplaner og opfølgning overfor
    kunder
  • Salgssupport på prøver, udviklingsprojekter og
    koordinering af aktiviteter
  • Leadgenerering og udarbejdelse af marketingsmateriale
  • Ad hoc administrativ support


Profilbeskrivelse
Uformelt arbejdsmiljø med frihed under ansvar er noget vi vægter højt, og derfor er det vigtigt at den rette profil er selvstændig og selvdreven med evne til at prioritere og styre egne opgaver og ansvarsområder. Baggrunden er ikke afgørende, men det ville være en klar fordel at kunne kommunikere ubesværet på dansk og engelsk, være en habil bruger af office-programmerne samt have erfaring med koordinering af logistik og kundesupport. Vi tilbyder den rette kandidat gode muligheder for at præge vores vækstrejse i et mindre, men dedikeret team samt en vis fleksibilitet ift. arbejdssted, opgaver samt tidsallokering.

Kontakt Thomas Grøn Damsgaard på
tlf. 93 888 590 for nærmere info
eller ansøg på tgd@brixglobal.eu Jobannoncen er indrykket på Jobindex.