
Aktivitetsmedarbejder søges til Aktivitetshuset Stensvang
Vil du være med til at sætte præg på fællesskaber, hvor der er plads til alle? Er du frisk på at være med til at udvikle og planlægge aktiviteter for brugerne af Aktivitetshuset? Vil du være med til at skabe stjernestunder for beboerne på plejecentret?
Så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.
Om jobbet
Vi søger dig, vores nye aktivitetsmedarbejder, som har kvalifikationerne og lysten til at udvikle og skabe aktiviteter i vores aktivitetshus og for vores beboere på plejecentret. Stillingen, som aktivitetsmedarbejder, til Aktivitetshuset Stensvang og plejecentret, er en projektstilling på 2 år, og med 15 timer om ugen. Arbejdstiden vil fortrinsvis være i tidsrummet kl. 10.00-16.00 alt efter aktiviteter. Aften- og weekendarbejde kan forekomme efter aftale.
Hvis du ønsker flere timer, er der mulighed for dette i plejen.
Vi søger en medarbejder:
- Som er glad for at samarbejde med aktive seniorer
- Som kan arbejde selvstændigt og har overblik
- Er fleksibel og god til at lytte
- Som er samskabende og inddragende
- Er god til at støtte og muliggøre socialt samvær
- Skaber oplevelser og stjernestunder
- Brænder for at støtte og udvikle socialt netværk
Om os
Aktivitetshuset er en del af Plejecenter Stensvang. Vi er et lille og hyggeligt plejecenter som ligger i naturskønne Bredsten. Vi nyder godt af den lokale opbakning, samarbejdet med de lokale foreninger, og den meget aktiv Venneforening. Plejecentret består af to huse, med et orangeri i midten. Der bor 10 beboere i hvert hus. Der er tilknyttet en café og et aktivitetshus, som besøges flittigt af vores beboere og andre borgere fra lokalområdet. Vi er mange forskellige faggrupper samlet, hvor vi vægter ligeværd og respekt højt. Dette gælder både i forhold til beboerne på plejecentret, brugerne af aktivitetshuset og personalegruppen. Vi arbejder aktivt både med fagligheden og vores arbejdsmiljø.
Her kan du møde nogle af de skønne medarbejdere på Stensvang og høre dem fortælle, hvordan det er at arbejde her. Følg dette link.
Du kan desuden læse mere om os på vores hjemmeside.
Vi tilbyder dig
- Et spændende job, hvor ikke to dage er ens
- Frie rammer, med masser af muligheder for udvikling
- Et godt samarbejde med en velfungerende gruppe af frivillige og lokalsamfundet
- Et fællesskab, der favner alle
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter social- og sundhedsoverenskomsten og lokal løn.
Ansættelsesdato er 1. september 2025.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, senest lørdag den 26. juli 2025.
Vi holder samtaler tirsdag den 29. juli 2025.
Har du lyst til at vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Heidi Grønbjerg på heidg@vejle.dk eller på 30 34 86 98.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.