
Ansvarlig for digital produktudvikling (Product Owner) til ladeoplevelsen på farten
Er du klar til at sætte retningen for digitale løsninger, der gør det nemt at lade elbilen – og omsætte brugerindsigter til konkrete produkter, som tusindvis af danskere bruger hver dag?
Hos Clever leder vi efter en ny kollega til et af vores værdistrømsteams, der udvikler digitale løsninger med udgangspunkt i kunderejsen, som gør det nemt for brugerne at lade op, uanset hvor de befinder sig. Du bliver en central drivkraft i at omsætte både kundeindsigter og forretningsmål til konkrete digitale løsninger, der gør en forskel.
Rollen
Du vil balancere forretningsmål, brugerbehov og teknisk realitet. Du sætter en tydelig retning og prioriterer benhårdt, så værdien af teamets arbejde optimeres. Du bliver ansvarlig for en værdistrøm, der skal gøre opladning på farten så enkel og sammenhængende som muligt. Det betyder også, at du kommer til at arbejde tæt sammen med både UX, udvikling og forretning – og med udgangspunkt i kunderejsen som konstant omdrejningspunkt.
Hvad fylder din dag?
- Udvikle og eje vision og roadmap for din værdistrøm – med fokus på ladeoplevelsen på farten – i bl.a. Clevers app
- Repræsentere brugerne og sikre, at deres behov og adfærd omsættes til løsninger med værdi
- Omsætte ideer og behov til en prioriteret backlog, som teamet kan eksekvere på
- Være sparringspartner for både strategiske og forretningsdrevne kolleger
- Sikre tæt koordinering med andre kollegaer i lignende roller på tværs af Clever
- Kommunikere klart og inddragende med kollegaer og interessenter, der har behov, som dit produkt skal dække
Teamet
Du bliver en del af et tværfagligt team med backend- og frontend-udviklere, UX’er, designer, tester og koordineringsansvarlig. Sammen er I ansvarlige for at udvikle og drive løsninger, der forbedrer ladeoplevelsen. Du vil arbejde specielt tæt sammen med en it projektleder for at sikre flow, alignment og god kommunikation, men det vil være en naturlig del af din arbejdsgang at sparre med kollegaer i lignende roller for at identificere og realisere digitale potentialer.
Vi leder efter dig, som:
- Har erfaring med digital produktudvikling og kan omsætte behov til tekniske løsninger
- Har en innovativ tilgang og kan se muligheder, hvor der i dag ikke er færdige svar
- Tænker helhedsorienteret og forstår, hvordan systemer og platforme hænger sammen
- Har stærke kommunikationsevner og kan samarbejde med mange forskellige fagligheder
- Kan prioritere og beskrive backloggen, så teamet kan udvikle effektivt og målrettet
- Har en struktureret og løsningsorienteret tilgang – også når tingene går stærkt
For at lykkes i rollen, ønsker vi os også at du har…
- Erfaring med apps og webteknologi
- Kendskab til energibranchen og nye teknologier inden for området
- Erfaring med digital transformation og forandringsledelse
- Forståelse for human centered design og datadrevne beslutninger
Du vil møde komplekse behov og nye idéer, som endnu ikke har en løsning – og det er her, du virkelig kommer i spil. Du har adgang til brugerindsigter, data, stærke udviklingsteams og en organisation, der deler målet om at gøre det lettere at køre elbil. Samtidig skal du kunne vurdere, hvad vi hurtigt kan teste og lære af – og hvad der kræver mere modning, før det skaber værdi.
Medledelseskompetencer (vi er nemlig organiseret anderledes)
- Du holder dit ego i skak og ved, at succes handler om at løfte i flok mod fælles mål
- Du tager naturligt ansvar for både dig selv og dine kollegaer, med omsorg og nærvær
- Du er en holdspiller, der ser arbejde som et samarbejde, ikke en konkurrence
Har du sat mentale flueben hele vejen igennem?
Så vil vi elske at høre fra dig. Du kan se frem til at høre fra os i uge 32 – indtil da holder vi sommerferie. Har du spørgsmål til rollen er du altid velkommen til at skrive til rekruttering@clever.dk
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os på: www.clever.dk/velkommen eller vores Instagramkonto @liveticlever. Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces kan du læse mere om den her: Rekrutteringsprocessen i Clever | Clever.