
Autolakerer – få en fri hverdag med gode kolleger
Nyder du at få en skadet bil til at blive så god som ny? Og vil du arbejde med godt udstyr og have plads til at gøre det ordentligt?
Så kom og få:
- fleksible mødetider uden skiftehold
- et hold kolleger, der har det godt sammen
- plads til at gå med dine gode idéer.
Et værksted, hvor vi har det godt med hinanden
Vi er kendte for vores fokus på kvalitet og godt håndværk. Men også for vores trivsel. Så her har vi både styr på tingene og plads til grin.
I dag er vi 7 kolleger, som står sammen om at nå i mål. For uanset om man har en ledertitel eller ej, er alle på samme hold hos os.
Fordyb dig – og få mulighed for at variere
Hos os har du primært ansvar for én del af processen – forarbejde, sprøjtelakering eller finish – så du kan fordybe dig og levere høj kvalitet.
Vi tror på, at specialisering skaber stærke fagfolk, og derfor er opgaverne som udgangspunkt fordelt – men vi ved også, at mange trives med lidt variation i hverdagen. Derfor er der plads til, at du arbejder med andre områder.
Din dag går med at:
- klargøre bilen med slibning, spartling og afdækning
- sprøjtelakering
- arbejde i lak-kabine og sikre korrekt påføring
- udføre finish og tjekke kvaliteten af det endelige resultat.
Erfaren autolakerer, der vil fællesskabet
Du har styr på autolakering og kender til hele processen. Og så tager du medansvar i hverdagen – både for den høje kvalitet og den gode stemning.
Og forestiller vi os, at du:
- måske har et svendebrev – men det er ikke et krav
- har erfaring med klargøring, spartling, afdækning og sprøjtelakering.
Interesseret?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Ajanthan James på 7245 9648.
I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link, allerede i dag og senest den 18. august 2025. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.
CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vores jobannoncer bliver automatisk genoprykket, indtil stillingen tages offline det er derfor ikke det samme som, at stillingen bliver genopslået.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.