
Rådgivende bygningsingeniør/konstruktør til industriprojekter
Vil du være med til at bidrage til den danske industri og være en aktiv del af en organisation, der arbejder for at udvikle effektive løsninger og skabe værdi for vores kunder?
Uanset om du er nyuddannet eller på udkig efter et nyt job som rådgivende ingeniør, så har vi brug for dig og dine kompetencer. Som en del af vores team får du mulighed for at være med til at drive udviklingen af den danske industri i en retning, der er mere bæredygtig og miljøansvarlig.
Få en spændende hverdag med arbejdsopgaver indenfor hele industriens spektrum
Som vores nye kollega vil du have din daglige gang på vores kontor i Skanderborg eller Aalborg, og blive en del af byggeafdelingsteamet. Vi er et dedikeret team med højt engagement og tæt samarbejde, der vægter kvalitet i vores arbejde og intern udvikling igennem vidensdeling og sparring højt. I stillingen vil der være gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Omdrejningspunktet for vores arbejde er projektorienteret og indebærer god kontakt med vores kunder. Dine daglige opgaver og ansvarsområder vil bl.a. omfatte:
- Assistance til bygherrerådgivning i alle projektets faser og fra alle vinkler
- Myndighedsbehandling – herunder byggetilladelser, eksterne rådgivere og leverandører.
- Udarbejdelse af konstruktionsdokumentation
- Udarbejdelse af udbudsmateriale
- Arbejd med udfordrende og unikke opgaver, hvor du skaber skræddersyede løsninger til at imødekomme industriens ikke-standardiserede behov
Vores primære opgaver omfatter bygherrerådgivning for både byggeri og industri. Du vil få mulighed for at bidrage med både rådgivning til kunderne, projektledelse af opgaverne samt udarbejdelse af projektgrundlaget. Du vil få mulighed for at udvikle dig i lige den retning, hvor dine kompetencer er stærkest og hvor du føler du skaber mest værdi.
Vi lægger stor vægt på trivsel og udvikling af vores medarbejdere. Vi ønsker, at du kan udfolde dit potentiale og udvikle dig i den retning, du ønsker. Vi tilbyder muligheder for personlig og faglig udvikling på vores spændende projekter.
Dine færdigheder og kompetencer
Vi søger en dygtig bygningsingeniør eller bygningskonstruktør, der trives i projektarbejde i form af at rådgive den danske industri. Du skal være i stand til at håndtere forskelligartede og udfordrende opgaver, herunder skriftlige opgaver med udbudsmaterialer, aftaler og kommunikation. Du skal have et godt overblik over dine projekter og opgaver og være i stand til at skabe en god kontakt med kunderne igennem en stærk kommunikation. For at trives i denne rolle er det vigtigt, at du har en lærevillig og proaktiv tilgang til dit arbejde.
Det vil være en fordel, hvis du kan afkrydse følgende kvalifikationer:
- Evne til at skabe kontakt til kunder igennem en god kommunikation
- Kan sikre tværfaglighed i opgaveløsninger
- Kompetence i udarbejdelse af statisk dokumentation efter SBI271
- Kendskab til bygningsreglementet og tekniske forskrifter
- Erfaring i Revit, Mathcad, Excel og FEM-Design
- Evne til at arbejde selvstændig og løsningsorienteret
Udfold dine evner og gør en forskel hos WH-PlanAction
Hos WH-Planaction får du en enestående mulighed for at bidrage og gøre en forskel for virksomheden, vores kunderne og hele den danske industri som helhed. I vores flade organisationsstruktur og i et spændende og teknisk arbejdsmiljø vil dine perspektiver bliver værdsat og anerkendt, når du udarbejder de bedste løsninger for hver enkelt kunde. Hos os vil du opleve frihed under ansvar, og forventninger til dit arbejde, samtidig med at have et hele team i ryggen.
Som en del af teamet i WH-PlanAction har du muligheden for at sætte dit eget præg og videreudvikle dine evner i den retning, du ønsker. Du vil få en stilling med stor variation af opgaver, der kræver et bredt spektrum af kompetencer, som du vil tilegne dig gennem et godt samarbejdsmiljø i teamet. Vi er formet af gåpåmod og motivation til konstant udvikling og værdiskabelse for vores kunder. Træd ind i vores verden, udfold dine evner og gør en forskel hos WH-PlanAction.
Effektiv rådgivning og ekspertise inden for industrien
WH-PlanAction er en velrenommeret rådgivende ingeniørvirksomhed, der er specialiseret i effektive løsninger til danske industrivirksomheder. Med mere end 40 års erfaring inden for proces- og energiindustrien har vi opbygget en stærk ekspertise inden for totalrådgivning af den danske industri som helhed, herunder miljø, proces og konstruktion. Vores dedikerede team af erfarne fagfolk inden for maskinteknologi, miljø og byggeri arbejder hånd i hånd for at levere skræddersyede løsninger til vores kunder.
I vores byggeafdeling har vi et kompetent hold af bygningsingeniører og -konstruktører, der specialiserer sig i konstruktioner til industrien. Vi fungerer som bygherrerådgiver og er engageret i alle faser af projekterne, lige fra forprojekt til udførelse. Udover vores primære projekter fungerer vi også som sparringspartnere ved mindre bygherreprojekter samt ved renoverings- og ombygningsopgaver.
Lyder dette som en stilling for dig?
Send os din ansøgning allerede i dag på nedenstående link.
Du kan stille dine spørgsmål til stillingen og høre mere om mulighederne heri ved at kontakte direktør Jesper Arndt Andersen på tlf.: 3094 8616.
Samtaler afholdes løbende og ansættelse sker, når vi har fundet den rette kandidat. Ansøgningsfristen er den 01. august 2025.
Du kan læse mere om WH-PlanAction her: https://wh-pa.dk/ydelser/
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.